Vælg den rigtige bassinfolie til din havedam

Når du anlægger en havedam, er valget af bassinfolie helt afgørende for resultatet. Folien er selve fundamentet, der holder vandet i dammen og derfor bør du vælge en løsning, der holder i mange år.

En bassinfolie i EPDM gummi er i dag det mest anvendte valg til både små og store havedamme, fordi den kombinerer styrke, fleksibilitet og lang holdbarhed.

Derfor vælger mange EPDM bassinfolie

Her i Super Koi anbefaler vi udelukkende EPDM folie.

EPDM bassinfolie er en gummimembran, der er udviklet til at kunne modstå både vejr, slid og bevægelser i underlaget.

I praksis betyder det, at folien:

  • kan tilpasses næsten alle former for havedamme
  • forbliver fleksibel i både varme og frost
  • holder tæt i mange år uden at blive sprød

Det gør EPDM særligt velegnet til havedamme, hvor man ønsker en naturlig form og et stabilt resultat over tid.

Fordele ved EPDM bassinfolie

EPDM folie bruges i dag i alt fra private havedamme til store professionelle anlæg – og det skyldes blandt andet disse egenskaber:

  • Lang levetid (ofte 30+ år)
  • Høj elasticitet og strækevne
  • God modstandsdygtighed over for punktering
  • UV- og ozonbestandig
  • Fleksibel også ved lave temperaturer
  • Miljøvenlig og uden skadelige stoffer
  • Nem at tilpasse og arbejde med
  • Kan repareres, også under vand
EPDM bassinfolie god kvalitet med højstrækevne

Hvilken tykkelse skal du vælge?

Når du vælger bassinfolie, er tykkelsen vigtig for både holdbarhed og anvendelse.

  • 1,0 mm – Det mest almindelige valg til private havedamme
  • 1,2 mm – Velegnet til større damme eller ekstra belastning
  • 1,5 mm – Bruges typisk til større anlæg som søer og regnvandsbassiner

Til de fleste havedamme vil 1 mm EPDM folie være et godt og gennemprøvet valg.

Hvor holdbar er EPDM folie?

EPDM gummifolie er kendt for sin lange levetid og høje modstandsdygtighed.

Materialet tåler:

  • kraftig sol og UV-stråling
  • frost og store temperaturudsving
  • bevægelser i jorden

Derfor bruges EPDM også i større projekter som fx golfbaner, parkbassiner og regnvandsanlæg.

Inden du vælger bassinfolie

havedam med epdm gummifolie
Smuk havedam i naturlig stil – her er anvendt bassinfolie af bedste kvalitet

Det kan være fristende at vælge en billig løsning, men det er sjældent her, man bør spare.

Hvis først folien skal udskiftes, kræver det ofte, at hele havedammen tømmes og i praksis laves om. Det er både dyrt, tidskrævende og ærgerligt. Derfor giver det god mening at vælge en slidstærk og gennemtestet løsning fra starten. Kig forbi Super Koi og mærk selv på bassinfolien, så du med egne øjne og hænder får en fornemmelse af kvaliteten.

Derfor skal du vælge EPDM gummifolie til din havedam

  • Lang levetid og holdbarhed
  • God punkteringsmodstand
  • Høj elasticitet og strækevne
  • Fleksibel og nem at tilpasse havedammen
  • Miljøvenlig – ISO 14001 certificeret
  • Stabil membran uden miljøforurenende stoffer
  • Meget fleksibel – selv ved lave temperaturer
  • Høj modstandsdygtighed over for UV-lys, ozon og ekstreme temperaturer
  • Let at reparere, hvis uheldet er ude. Kan også lappes under vand.
  • Tilbehør som primer, lim, secure tape mm.
Lille havedam med bassinfolie og noekkeroser
Lille fin havedam med nøkkeroser

Sådan beregner du, hvor meget bassinfolie, du skal bruge til havedammen

Vi anbefaler, at du først graver hullet, inden du køber bassinfolie. Det sker af og til, at kunder står med et hul, som ikke helt passer til den bassinfolie, de har købt. 

Sådan måler du op:

Læg et stykke snor på den længste side tværs af havedammen, så det løber ned langs kanten, henover bunden og op langs kanten på den modsatte side. Mål snorens længde og læg 50 cm til i hver side af havedammen, så du har noget ekstra til at lave kant med. Så har du målet på længden af din folie.  

Gør det samme på den bredeste side af havedammen. Læg igen 50 cm til i hver side og mål snoren. Så har du bredden på din bassinfolie. 

Kan man reparere bassinfolie?

Ja – og det er en af fordelene ved EPDM.

Hvis der opstår et hul, kan det typisk repareres med lappegrej og speciallim. I mange tilfælde kan det endda gøres uden at tømme havedammen. Skulle uheldet være ude og du er kommet til at skære et hul i folien, så er det nemt at lappe den igen – også under vand. Du kan købe lappegrej i Super Koi og på vores webshop koishopper.dk. Her finder du også gode vejlednings videoer, som viser, hvor nemt det er at reparere huller eller koldsvejse flere folier sammen.

Bond007 rollgum til lapning af epdm folie
Med lapper og lim kan du “kold svejse” eller lime bassinfolien sammen, så den bliver lige så stærk som ny.

Ofte stillede spørgsmål om bassinfolie

Hvilken bassinfolie er bedst til havedam?

EPDM gummifolie er et af de mest holdbare og fleksible valg og bruges i langt de fleste moderne havedamme.

Hvor tyk skal bassinfolie være?

1 mm er et godt valg til private havedamme. Større damme kan kræve tykkere folie.

Hvor længe holder bassinfolie?

EPDM folie kan holde i 30 år eller mere ved korrekt anlæg.

Kan man lappe bassinfolie?

Ja, EPDM folie er relativt nem at reparere – også under vand. Brug Rollgum primer eller Bond007 klæbemiddel, som er speciel udviklet til EPDM gummifolier. Så holder det.

En god start på en velfungerende havedam

Valget af bassinfolie har stor betydning for, hvor stabil og holdbar din havedam bliver. Med den rigtige løsning fra starten får du bedre forudsætninger for klart vand, god balance og mindre vedligeholdelse.

Gode råd om bassinfolie og havedam

I Super Koi har vi mere end 27 års erfaring med anlæg af havedamme. Her får du nyttig viden og god rådgivning, som sikrer dig den havedam, du drømmer om. Når du vælger havedamsfilter og teknisk udstyr i samråd med os får du også klartvands garanti på din havedam. Kom og oplev selv det store udvalg – vi har alt, du skal bruge til at etablere din havedam. Udover bassinfolie, så har vi selvfølgelig også underlagsdug (Fibertex) og stenfolie.

Du kan også købe bassinfolie direkte i vores webshop Koishopper.dk

Nyttig viden om havedammen

Her under “Nyttig Viden” finder du vejledninger og gode råd, som kan hjælpe dig. F.eks. vores vejledning om, hvordan du anlægger en havedam – se her.