Hvis du vil gøre en forskel for dyrelivet og naturen i din have – så skal du også have vand i haven. Tilbyd vand sammen med et rigt og varieret udvalg af planter og lidt vildere natur med gode gemmesteder.
Det er nemt at få vand i haven. Du kan f.eks. lave en lille naturdam eller et mindre åløb. Med lidt åbent vand vil du hurtigt opleve fugle, der kommer for at bade og drikke. Padder vil slå sig ned og yngle i vandet. Insekterne vil sværme og slukke tørsten.
Sådan kan du nemt give et bidrag til biodiversiteten i din have.