Gode planter til naturdammen
Planter til naturdammen er vigtige. Naturdammen skal være et mere naturligt vandhul, hvor naturen har frit spil. Her behøver du ikke at holde vandspejlet frit, for der er ingen fisk, du skal kunne se.
Brug vandplanter til at skabe et godt vandmiljø, hvor padder og andre smådyr trives. Stillestående vand er bedst, men du kan sagtens have et lille springvand i midten.
Her er forslag til vandplanter, som kan være nyttige og bidrage til at godt økosystem. Vælg hjemmehørende arter og gerne nogle, som er flotte og hårdføre.
Flydeplanter som hornblad (Ceratophyllum demersum) er med til at forebygge alger, da de bruger meget af næringen i vandet. Den har lange skud og sideskud, hvor smådyr kan finde skjulesteder. Den er god som ekstra iltkilde.
I modsætning til de mange forslag af planter til sommerfuglehaver, så er der knap så mange af vores sumpplanter, der tiltrækker spektakulære insektarter. Men vælg lidt af hvert, som du selv godt kan lide, der skal nok komme masser af liv.
Hvid Nøkkerose (Nymphaea alba). Den vil de fleste nok mene er smuk og nyttig. Bukkeblad (Menyanthes trifoliata) er meget villig til at sprede sig og den har nogle rigtigt fine både blade og blomster. Frøbid (Hydrocharis morsus-ranae) er en morsom lille flydeplante, som er med til at give et naturligt indtryk. Krebseklo (Stratiotes aloides) er også en meget dekorativ flydeplante. Den ser ud til at være med til at begrænse algevæksten og skulle den gå hen og brede sig for meget, ja så er det meget enkelt at fjerne et par overskydende eksemplarer. Måske kender du en anden havedamsejer, der vil blive glad for en aflægger og ellers er den fin på komposten. Der findes en lang række arter der tilhører Star-slægten (Carex), der er velegnede. Her skal du finde en du synes er flot og som passer i størrelse til den valgte placering.
Eng-kabbeleje (Caltha palustris) En fin plante, der bruger masser af næringsstoffer og blomstrer dejligt tidligt.Eng-forglemmigej (Myosotis scorpioides) En klassiker med sine fine blå blomster. Almindelig Vandranunkel (Ranunculus aquatilis) er fin til at give skjulesteder og den har nogle fine hvide blomster.Området med 40 – 50 cm vanddybde er rigtigt godt til Gul Iris (Iris pseudacorus), der er en glimrende plante med et stort næringsbehov. Her kan du også sætte Vejbredskeblad (Alisma plantago-aquatica) og Brudelys (Butomus umbellatus).Andre fine arter er Kragefod (Comarum palustre), Vandmynte (Mentha aquatica), Vandrøllike (Hottonia palustris), Vandspir (Hippuris vulgaris) og ikke mindst Kattehale (Lythrum salicaria), som gerne besøges af Citronsommerfugle, forskellige arter af Randøje og andre iøjnefaldende insekter.På den fugtige jord rund om dammen er forskellige tidsler og Hjortetrøst (Eupatorium cannabinum) rigtigt flotte og her vil man i sommerens løb kunne nyde et utal af sommerfugle.
Her kan du læse mere om planter til havedammen og se hvilke planter, vi har i Super Koi. Det kan selvfølgelig svinge lidt ift sæsonen.
Her finder du en god vejledning om planter til havedammen.
Vil du læse mere om emnet?
- Vand i haven fremmer biodiversiteten
- Sådan laver du en naturdam
- Padder ved havedammen
- Sådan laver du et vandløb