Naturen i haven
Hvis du har en havedam, så har du sikkert allerede opdaget, at du får besøg af padder i havedammen. Men ønsker du at fremme dyrelivet i din have, så får du her nogle gode råd.
Når du anlægger en havedam, kan der selvfølgelig være mange forskellige måder både at anskue projektet på og på, hvordan det gøres i praksis.
Mange haveejere kan heldigvis godt lide, at det hele kommer til at virke så naturligt som muligt og det er da også i den type have, at du lettest får et rigt og varieret dyreliv og heriblandt padderne. Her får du en introduktion til de forskellige padder i havedammen.
Vi har kun et fåtal af hjemmehørende arter (14) og flere af dem er sjældne og forekommer kun i en mindre del af landet. Vi har dog fire arter, som stadigvæk er rimeligt almindelige og hvor det er sandsynligt, at de dukker op i og ved havedammen ganske af sig selv. I hvert fald hvis der er en naturlig forekomst i nabolaget. Padder er nemlig gode til at opspore nye områder og levesteder og de bliver tiltrukket af vores havedamme. De fire arter det drejer sig om er:
- Skrubtudse
- Grøn frø
- Butsnudet frø
- Lille vandsalamander
Skrubtudse( Bufo bufo)
Skrubtudsen er udbredt over næsten hele landet. Hunnerne kan blive over 10 cm lange, mens hannerne er nogle cm mindre. De er lette at kende på deres for det meste tørre hud med en masse vorter. De er nogle ret plumpe dyr med korte ben og selvom de hører til springpadderne, er de bedst til at kravle rundt. I nakken bag øjnene har de to ret tydelige giftkirtler, der beskytter dem mod angreb fra mange potentielle fjender.
Langt størstedelen af året er de landlevende, men i det tidlige forår, når vandtemperaturen er ca. 8 °C, vandrer de til ynglevandhullerne og du vil kunne se hannerne omklamre hunnerne (amplexus).
I løbet af få dage vil de lægge deres ca. 3.000 æg, antallet afhænger af hunnens størrelse, i nogle lange ægstrenge. Herefter går de på land og vil leve som landdyr frem til næste ynglesæson. Deres føde består af mange forskellige hvirvelløse dyr bl.a. insekter og deres larver, bænkebidere, tusindben, edderkopper, nøgensnegle og regnorm.
De unge tudser tager også mider og bladlus. Så ud over at være et hyggeligt og naturligt indslag i vores haver, er skrubtudserne bestemt ganske nyttige.
Hvis der er rigeligt med føde, vil du ofte se tudserne være meget stedfaste og du ser dem da ofte i ældre drivhuse, hvor det har været muligt for dem at komme ind.
Da både de voksne dyr og haletudserne er giftige, er der ikke ret mange fisk, der æder dem. Så de kan oftest få en del unger på land, selvom om der er fisk i dammen. Skrubtudser kan godt kvække, men gør det sjældent og de er ikke så højlydte.
Grøn frø (Pelophylax esculentus)
Den Grønne frø er udbredt mange steder i landet, den har dog en overvejende østlig udbredelse og mangler mange steder i bl.a. Jylland. Det er en stor frø med kraftige springben og den kendes let på sin grønne farve. Farven kan variere noget, men den yderst sjældent forveksles med de brune frøarter. Hannerne bliver godt 5 cm lange og hunnerne kan blive over 10 cm.
Det er en art, der tilbringer meget tid i vandet, så vi kan have glæde af den i vores damme til ret langt hen på sommeren. Da denne frø er ret varmekrævende, vil den først være rigtigt aktiv i maj måned, hvis det drejer sig om en kold sæson. Hunnerne kan lægge op til ca. 8.000 æg, de bliver for det meste afsat på vandplanter og lignede lidt under vandoverfladen. De afsættes i klumper med et meget varierende antal æg. Afhængigt af vandtemperaturen klækker de på en til to uger. Haletudserne er ret store, men i modsætning til skrubtudsens haletudser, ikke giftige, så der bliver ofte ædt en masse, hvis der er fisk i dammen.
Er der passende områder med kraftig plantevækst på lavt vand, er muligheden for at nogen overlever selvsagt større. Haletudserne kan blive meget store, i visse tilfælde over 10 cm lange. De små haletudser lever af alger og bakteriemateriale, mens de større også tager smådyr.
Frøerne overvintrer både på land og under vand.
Den grønne frø er ret højrøstet og den kan kvække over en længere periode, både om dagen og om natten.
Butsnudet frø (Rana temporaria)
Butsnudet frø er den almindeligste brune frøart i Danmark. Hunnerne kan blive op til ca. 9 cm lange, hannerne lidt mindre. Frøerne er som navnet siger brunlige, men der kan være ret stor variation i farven. Arten virker lidt mere plump end de andre brune frøer, men de kan være lidt svære at skelne fra hinanden”: Som navnet antyder, er snudeformen karakteristisk: Lige over næseborene “knækker” snuden markant nedad.
Den mørke tegning bag øjet kaldes masken, og dens overkant har normalt også et knæk. De er kun i vandet om foråret, når de opsøger deres ynglevandhuller og dermed også vores havedamme. Oftest bliver de op til 6.000 æg lagt ca. midt i april og yngleperioden er ret kort. De kan kun yngle i damme med fisk, hvis der er godt med plantevækst på lavvandede områder, hvor haletudserne kan skjule sig.
De æder alle mulige smådyr af passende størrelse og er dermed et nyttigt dyr i haverne. De kan være aktive helt ind i efteråret, hvor de æder så meget som muligt, for at være klar til overvintringen, der både kan være på land og i vandet. De kvækker ikke så højt og perioden er begrænset. Hannernes kvækken kan lyde som en fjern motorstøj.
Lille vandsalamander
(Lissotriton vulgaris)
Denne smukke art er stadig en ret almindelig art i hele Danmark med undtagelse af nogle småøer. Men ligesom de andre paddearter, er den desværre i tilbagegang af flere årsager. Den bliver op til små 10 cm lang inkl. hale og er specielt i yngletiden meget flot farvet og hannerne udvikler her en tydelig kam på ryggen, der ikke er afbrudt ved haleroden. På bugen er salamanderne orange med sorte pletter, mest tydeligt hos hannerne, hunnerne har mindre pletter.
Fra marts til maj opsøger salamanderne deres ynglevandhuller og hunnerne lægger op til ca. 300 æg. I juni går de på land igen og udover yngletiden er de landlevende. I landfasen ser du dem ikke så ofte, da de er nataktive. De kommer mest frem når det er lunt og fugtigt i vejret for at søge føde. De tager alle mulige forskellige smådyr med en passende størrelse. De bliver ofte selv bytte for snoge, hejrer, pindsvin, men desværre også for huskatte. De trives bedst i lune lavvandede damme med en god soleksponering. I damme med fisk skal der være mange lavvandede gemmesteder, for at der overlever nogle unger.
Padder i havedammen
De fleste havedamsejere holder fisk i deres damme og ofte er fiskene den egentlige grund til at anlægge dammen. Da fisk og padder ikke trives alt for godt sammen, af den simple grund at fiskene ofte æder larverne og haletudserne, må du overveje hvordan du kan tilgodese den lidt større mangfoldighed, som, padderne er med til at give livet i haven.
Holder du karper og anlægger din dam, så disse spændende fisk trives bedst muligt, vil der ofte være nogle stejle eller lodrette brinker og få eller ingen planter. I sådan en dam trives padderne selvfølgelig ikke, men så kan du f.eks. anlægge en ekstra dam med lavt vand der giver levesteder til padderne. Hvis du har anlagt et område til filtrering og rensning gennem en rodzone, kan du lade en del af dette være åbent vand, hvor padder så vil kunne opholde sig og yngle. Selvom en del af afkommet nok vil havne ude i selve dammen og derved blive et fodertilskud til karperne, vil der nok også være nogen, der går på land og er med til at holde havens paddebestand ved lige.
I havedammen med få og små arter af fisk, har padderne væsentligt større chance for at klare sig. Men selv en lille art som Hundestejle kan være meget problematisk for padderne.
Hvis du sørger for lavvandede område med god plantevækst, vil både salamandre, skrubtudser, padder og frøer kunne finde egnende levesteder. Hvis du vil lave det helt ideelt, kan du anlægge en dam udelukkende til naturlige, hjemmehørende arter. Det kan jo sagtens lade sig gøre at integrere sådan en dam ved siden af en dam planlagt til fisk.
Levesteder for padder
Der er god grund til at give padderne et ekstra levested, da de er trængt i vores rester af dansk natur. De mange opfyldninger af vandhuller og dræning af deres naturlige levesteder er vel hovedproblemet. Der er ofte problemer med tilgroning af levestederne, der bliver plantet til rundt om deres levesteder, så vandhullerne bliver skygget og for kolde til, at de kan yngle. Der bliver sat fisk og ænder ud og endelig er overgødskning og brug af sprøjtemidler med til at disse arter er i tilbagegang. Selvom om vi haveejere ikke kan kompensere for tabet af naturlige levesteder, kan vi være med til at give dyrene et kærkomment supplement.
Sådan får du padder i havedammen
Generelt er vores padder rigtigt gode til at finde nye mulige levesteder og de kommer ganske enkelt af sig selv. De kan på flere kilometers afstand opfatte, at der er et vandhul og så vil de opsøge det. Husk at padderne er fredede og du ikke må indsamle dem. Dog må du samle lidt æg eller yngel af de fire almindelige arter, men efter deres forvandling til voksne dyr, skal de bringes tilbage til levestedet.
Det er vigtigt, at du ikke flytter rundt på de padder i vores natur, da du derved dels kan få flyttet nogle gener på en uønsket måde og dels kan overføre nogle sygdomme, som padderne desværre kan rammes af. Det er dog ikke nogen sygdomme, der kan angribe fisk eller andre dyr.
Hvis padderne skal trives godt i haven og betragter det som et blivende levested, er det bedst hvis haven ikke er alt for velfriseret, eller at du anlægger et ”vildt” område. Du skal også tænke på, at disse dyr har brug for et sted at overvintre, så der må gerne være stensætninger eller bunker af sten, kompost- og kvasbunker eller andre egnede steder til overvintringen. I det hele taget kan det være fint med et sted til grene, plantedele osv. Dette kan jo også sagtens planlægges når du laver din have og kan du ikke lide at kigge på et lidt vildt område, kan det anlægges bag ved en passende beplantning, så det ikke springer i øjnene.
Der bliver ganske enkelt skabt et grundlag for, at mange forskellige arter kan trives bedre i haven, når du anlægger sådan et mikrohabitat.
Padder som nyttedyr
Mens padderne endnu er i ungestadiet som larve eller haletudse, tager de en hel del smådyr i vandet og æder en lille smule alger, men du skal nok ikke regne med, at kunne se den stor forskel. Forsvinder der nogle larver fra stikmyggene, er det selvfølgelig meget rart. Så snart dyrene går på land, tager de masse af insekter og andre hvirvelløse dyr. Så mængden af fluer, myg, bladlus, biller, snegle, larver, orme bliver formindsket. Selv unge dræbersnegle og deres æg kan padderne tage.
Der er altså mange gode grunde til at gøre vores haver mere paddevenlige. Det er ganske enkelt både sjovt og lærerigt, at iagttage den slags dyr, vi er med til at give dem lidt af deres manglende levesteder tilbage og desuden gør de nytte, ved at æde noget af det vi betragter som skadedyr i vores haver.
Padder – Filtersystemer
En gang i mellem kan det ske, at der er padder i havedammens filter eller i en filtergrav. Ofte kan padderne selv komme op, hvis det er muligt at placere en eller anden mulighed for klatrevej og ellers skal du selvfølgelig tage dem op og sætte dem ud i haven ved siden af dammen. I sjældne tilfælde bliver der lagt så mange æg i dammen, at det kan blokere et forfilter eller selve filteret.
Her bør du flytte æggene til det nærmeste naturlige vandområde, så du på den måde giver padderne en mulighed for stadig at vedligeholde eller måske ligefrem, at forøge bestanden en lille smule. Oftest vil det være butsnudet frø, der med sine mange ægklumper, der flyder rundt på overfladen, kan være skyld i dette. Men i stedet for at blive irriteret over en lille smule ekstra arbejde, kan man ganske enkelt glæde sig over, at haven er et attraktivt levested for vores trængte natur.
Superkoi sælger ikke padder
Flere gode råd?
Her under Nyttig Viden, finder du flere artikler med relevant baggrundsviden og gode tips.