Gode råd om dammuslinger til havedammen
Et ganske almindeligt problem i havedamme er alt for mange svævende grønalger – altså det grønne vand, som du kan opleve i havedammen. Disse alger kommer ofte, når der er lidt for mange fisk i dammen og der bliver fodret rigeligt. Altså grundet for meget næring i vandet. På den anden side er netop det med en god stor fiskesamling ofte grunden til at anlægge en havedam.
Der findes en række metoder til at afhjælpe problemet og her kommer dammuslingerne på banen.
Dammuslinger lever ganske enkelt som filtratorer og det kan du som havedamsejer selvfølgelig udnytte, ved at sætte en passende portion ud i din dam. Så lever de af de alger, du gerne vil af med og vandet i havedammen bliver klarere på en helt naturlig måde.
Kom godt i gang med dammuslinger i havedammen
Hvor mange dammuslinger skal du bruge i havedammen?
Sæt ca. 10 Dammuslinger pr. 1.000 liter vand ud i dammen
Hvor skal dammuslingerne placeres?
Dammuslingerne sættes ud på dammens bund, men det er bedre at sætte dem i en lav bakke med fint sand. Så kan de få en naturlig stilling i laget af sand og sætter du bakken/baljen på relativt lavt vand, kan du så også holde lidt øje med dem og se hvordan de ”går” rundt i sandet.
Kan dammuslinger overvintre i havedammen?
Ja, i langt de fleste tilfælde klarer de det fint. De skal stå så dybt, at de ikke udsættes for is og der skal naturligvis være et godt indhold af ilt.
Hvor høje temperaturer kan dammuslinger tåle?
De begynder at have problemer ved ca. 28 °C, bl.a. grundet det lave iltindhold ved høje temperaturer. Så ekstra beluftning er en fordel på samme måde, som til dine fisk.
Hvor gamle kan dammuslinger blive?
Helt op til 20 år er muligt.
Hvor store bliver muslingerne?
Afhængigt af arten mellem 10 og 20 cm.
Skal dammuslingerne fodres?
Da vi anvender dem som nyttedyr til at klare vandet, så fodrer man normalt ikke dammuslinger.
Der kan godt blive lidt fødeknaphed, når du anvender en UVC-enhed til at klare vandet i den samme dam som muslingerne.
Hvis du vælger at ville fodre dem, kan du lave en balje med næringsrigt vand, der får lov til at blive grønt af svævealger og så give dem noget vand herfra. Eller du kan fodre dem ganske lidt med tørrede Spirulina-alger. Skulle du være uheldig og finde en død musling, så fjern den, ligesom du gøre med en død fisk.
Kan man bruge muslinger i forskellige slags søer og damme?
Ja, de kan gøre stor gavn både i traditionelle havedamme og i gravede damme uden folie.
Også i større natursøer, hvor man ikke har mulighed for filtrering, kan de være meget nyttige.
Her kan man evt. starte med en passende portion og så lade dem formere sig, så man på den måde kan komme op på et passende antal. Her er zooplankton som f.eks. dafnier også et meget fint supplement.
Kan man bruge dammuslinger til krukker, baljer og kar på terrassen?
Her kan muslinger også gøre god gavn. Brug evt. noget af vandet jævnligt til havevanding og fyld så op med friskt koldt vand, så muslingerne ikke får problemer med iltmangel og alt for høje temperaturer i sommerens løb.
Kan man bruge dammuslinger i naturdam uden fisk anlagt til forøgelse af biodiversiteten?
Her kommer muslingerne også til deres ret. Langt de fleste af de smådyr, der på forskellig vis er tilknyttet vandmiljøet, er glade for rent og klart vand. Her kan du også med fordel sætte en god portion dafnier ud sammen med muslingerne. På den måde kan du få virkeligt fint og klart vand og så kan du bedre iagttage det spændende liv, der udspiller sig i naturdam.
Hvordan transporterer jeg dammuslinger?
Muslingerne skal ganske enkelt pakkes i en pose eller en spand uden vand.
På den måde lukker deres skaller hårdt sammen og kan klare sig i flere døgn.
Tænk blot på, når du køber muslinger eller østers til middagsbordet. De transporteres på samme måde.
Hvor kan jeg købe dammuslinger?
I sæsonen forhandler vi dammuslinger her i Super Koi. Vi giver gode råd og hjælper dig godt i gang.
Bitterling og dammuslinger
Bitterlingen er en lille ferskvandsfisk,som udviser en bemærkelsesværdig symbiose med dammuslinger under yngletiden. Hunnen lægger sine æg inde i muslingerne ved hjælp af et læggerør, mens hannen befrugter dem udenfor. Larverne udvikler sig beskyttet inde i muslingerne, hvor de lever af mikroorganismer, før de frigøres og fortsætter deres livscyklus i det fri. Denne tætte relation mellem bitterlingen og dammuslingen illustrerer naturens komplekse og fascinerende samspil i ferskvandsøkosystemer. Derfor er det en god idé at have både bitterlinger og dammuslinger sammen.
Ferskvandsmuslinger
Her er der noget grundlæggende information om muslingernes levevis
I Danmark har vi 8 arter af store ferskvandsmuslinger. Det er en dyregruppe der ikke har den helt store almene interesse, så man kan stadig finde lidt varierende navne for nogle af arterne.
I sammenhæng med at holde nogle ferskvandsmuslinger i havedamme og søer, er det oftest arter af dammuslinger, der kommer på tale.
Her er mest Almindelig Dammusling (Anodonta anatina) også kaldet Lille Dammusling vi ser. Men både Stor Dammusling (Anodonta cygnea) og Malermusling (Unio pictorum) ses også ind i mellem.
I naturen lever disse ferskvandsmuslinger delvist nedgravet i bundlaget. De foretrækker en blød bund af sand eller mudder. De kan bevæge sig en hel del rundt med deres store fod, der stikkes ned i bundlaget. På den måde kan de bevæge op til 1 – 2 meter i døgnet. De placerer sig så deres ånderør er over bundlaget og ud over føden, får de naturligvis ilt fra vandet, de pumper forbi deres gæller.
Deres føde består af de mikroskopiske alger de kan filtrere fra vandet og det øverste bundlag. En musling kan filtrere over 100 liter vand i døgnet.
I mange af vores søer er de meget medvirkende til nogenlunde klart vand. En anden væsentlig dyregruppe er zooplankton, der sammen med muslingerne er med til at holde vandet klart.
Muslinger har en helt særlig ynglemetode. Hannerne gyder sæden frit i vandet og hunnerne lader æggene falde ud mellem gællebladene, hvor de så befrugtes af sæden, der kommer ind med åndingsvandet.
Der kan være over 100.000 æg, da det kun er et fåtal, der udvikles til færdige muslinger. Æggene lægges om efteråret og ca. et halvt år senere, kan hunnen så pumpe de mange færdigudviklende muslingelarver ud gennem udstrømningsåbningen.
Larverne er videnskabeligt beskrevet som glochidier. De har en lille tvedelt skal med en lang torn på hver halvdel. Og så har de lang og klæbrig tråd. På den måde har de et værktøj til at hæfte sig fast på en fisk, der får hvirvlet dem op fra bunden eller hvor de nu er landet.
Når larven har sat sig fast på en fisk, dannes der en cyste rundt om larven og nu kan den ernære sig som parasit på fisken. Heldigvis generes fisken ikke af cysten før til allersidst i udviklingen. Når det begynder at klø eller irritere fisken, så fejer den muslingelarven af. Nu kan den lille musling hæfte sig fast på en bundplante og afkaste glochidieskallerne. Indenunder sidder de rigtige muslingeskaller.
Så ferskvandsmuslinger er afhængige af fisk til deres formering.
Nyttig viden om havedammen
Her kan du finde artikler med inspiration og gode råd om havedammen