En bassinstøvsuger gør det nemt
En bassinstøvsuger kan gøre det kedelige rengøringsarbejde lidt nemmere og sjovere. Uanset hvor omhyggelig du er med at passe dit bassin, kan du ikke undgå, at der samler sig blade, snavs og slam på bunden af dit bassin.
Vandet bliver beskidt og uklart – og samtidig frigiver slammet en masse næring, som fremmer algevæksten. Slammet kan også indeholde gasser, som kan sive og give forringende vilkår for fiskene.

Grene og andre større ting fjernes med et stort net, og det fine slam kan fjernes nemt og hurtigt med en bassinstøvsuger – den kaldes også for havedams støvsuger, vandstøvsuger eller damstøvsuger. Den kan lejes, hvis du ikke selv har en. Det er effektivt, du sparer tid og det gør rengørings arbejdet meget sjovere.
Jo bedre forårsklargøring af havedammen – jo mindre vedligeholdelse
Hvis du skal udskifte 1/3 vandet ifm klargøring af havedammen forår og efterår, så er det nemt at bruge støvsugeren til at suge vandet op med.
Forskellige mundstykker løser de forskellige opgaver
Der findes flere modeller, hvor der medfølger forskellige mundstykker og tilbehør, som passer til forskellige behov. Her er vist mundstykkerne til Pondovac 4 fra Oase.

Der findes brede mundstykker til de store flader og mindre mundstykker, som kan komme ind i hjørner og kanter.
Med de forskellige mundstykker kan du f.eks.:
- suge skidt væk fra overfladen
- suge slam og skidt op fra bunden
- fjerne trådalger
- støvsuge bunden og større flader
- rengøre siderne og kanter
- skrubbe fastgroet skidt på sten og flader med børsten
- suge vand op fra havedammen og fliserne
Damstøvsugeren suger en del vand med op og vær opmærksom på, at vandet er alt for næringsrigt og må ikke hældes tilbage i din havedam. Det kan nemlig give algerne bedre levebetingelser. Genbrug det beskidte vand og slam i dine bede og på græsplænen – det er god gødning.

Tilføj frisk vand til havedammen
Genopfyld med frisk vand fra hanen – så er det anbefalelsesværdige vandskifte jo ordnet ved samme lejlighed. I mindre damme (op til ca. 3.000 liter), vil det være passende at skifte ca. 1/3 af vandet, lidt mindre kan gøre det ved større damme.
I forbindelse med så store vandskift, kan man skåne fiskene (og alle de andre organismer i dammen) ved at tilsætte bassinstart.
Rengøring af spa-bade og pools
Nogle havedams støvsugere kan også anvendes til at suge vand op indendørs – og til rengøring af spa-bade og pools.
Bassinstøvsugeren kan anvendes hele året
Havedamsstøvsugeren kan bruges hele året – men er selvfølgelig en ekstra stor hjælp, når du skal gøre din havedam forårs- og vinterklar. Den er nem at samle og at bruge. Og så kan den pakkes sammen til opbevaring.
Vores endelige svar er: du kan eje eller leje – men vores råd er, at du skal holde din havedam ren og dermed får du en sund havedam, hvor fisk og planter trives.
Besøg Super Koi og se de forskellige muligheder – eller se udvalget i vores webshop koishopper.dk