Klartvandsgaranti

klart vand

De fleste seriøse fabrikanter giver en klartvandsgaranti på deres produkter. Det vil sige, at der gives en garanti på, at det filtersystem man nu vælger at købe er passende dimensioneret og vil sørge for klart vand i havedammen.

Superkoi giver naturligvis klartvandsgaranti på filtersystemer og løsninger valgt i samråd med os.

Hvad er definitionen på klart vand?

Ved klart vand forstås, at der ikke er en masse svæv og små partikler i vandet og at man uden problemer kan se sine fisk gennem vandet. Nogle fabrikanter holder sig til 1 meters klartvandsgaranti – andre mere.

Med tiden vil vandet kunne blive lidt brunligt, især hvis man ikke jævnligt skifter lidt vand i dammen eller filtrerer farven ud af vandet med enten aktivt filterkul eller ozon. (Se yderligere under filtrering). Denne lidt brunlige farve er ikke omfattet af klartvandsgarantien, idet vandet stadig er frit for partikler og svæv.

For at få klartvandsgaranti er det vigtigt at komme med de korrekte oplysninger til forhandleren. Her er en liste over de væsentligste punkter:

  • Hvor meget vand er der i dammen?
  • Hvilke og ca. hvor mange fisk er der i dammen?
  • Hvor dyb er dammen på det dybeste sted og i gennemsnit?
  • Hvor meget direkte sol falder der på dammen?

Med ovenstående informationer kan forhandleren sammensætte et filtersystem, der passer til netop din havedam.

Virker filtersystemet ikke efter hensigten, så skal vi lige bruge lidt flere oplysninger, for at kunne se om nogle af de allerede anskaffede dele forsat kan bruges.

  • Hvor stor er pumpen og hvilket fabrikat?
  • Hvilket filter har du?
  • Hvilken UVC-enhed har du?
  • Indvendig diameter på slanger og ca. længde
  • Evt. løftehøjde over vandspejl på dammen. (pumpes der f.eks. op til et vandløb eller et vandfald)?

Kan du ikke få en klartvandsgaranti fra en forhandler, så søg en anden, da filtersystemet måske nok er billigt, men hvis det ikke virker efter hensigten, så er det pludseligt ikke billigt mere.

Super Koi giver klartvandsgaranti på alle filtersystemer, som vi har anbefalet i samråd med den enkelte kunde.