Da Koi karperne flyttede ind i den flotte karpedam i Bovieran Nærheden i Hedehusene, fik de en hjertelig velkomst af de glade beboere. Når der er fodring, kigger flere beboere forbi og får en snak og nyder de smukke koi karper.

Tags: Bovieran nærheden / karpedam

Populært seniorboligkoncept

Bovieran er et svensk koncept, som har haft stor succes igennem flere år. Det attraktive koncept er nu rykket til Danmark, hvor det tegner til at blive lige så populært. Bofællesskabet er for seniorer 55+ uden hjemboende børn. I Nærheden i Hedehusene er der 55 andelsboliger med i alt 89 beboere med den smukke glasoverdækkede atriumhave, som et fælles samlingspunkt.

Karpedam atriumhave Bovieran Hedehusene Videolink

 

Udeliv året rundt

Beboerne kan nyde udelivet året rundt, da atriumhaven er et lukket miljø med palmer, petanque bane, fælleshus og karpedam. Haven er temperaturstyret, der ikke kommer under 10o C om vinteren. I haven pryder nøje udvalgt eksotiske palmer, blomster, buske, kaktusser, frugt- og oliventræer fra hele verden.

 

Fokus på bæredygtighed

Vinterhaven passes af en gartner og en flok ”rovdyr” – også kaldet: ”biologisk pasning”. Små nyttedyr i form af biller og larver udrydder skadedyrene og passer på planterne. Til vanding af haven anvendes opsamlet regnvand. Klimaet i atriumhaven reguleres, så der ikke er for koldt om vinteren eller for varmt om sommeren. Det gøres med effektive ventilatorsystemer med varmegenvinding og oplukkelige felter i glastaget. 110 m2 solceller på taget bidrager stort til driften af ejendommen.

 

Koi karper eller labrador hunde

Da de japanske koi flyttede ind i den flotte karpedam i Bovieran i Hedehusene, fik de en hjertelig velkomst af de glade beboere. Når der er fodring, kigger flere beboere forbi og får en snak og nyder de smukke koi. Det varer nok ikke længe, inden koi er tamme og kan håndfodres. Som en af beboerne nævnte, så er koi faktisk fiskenes labrador hunde.

Koi karpernes smukke farver og rolige bevægelser passer perfekt ind i de harmoniske og fredfyldte omgivelser i atriumhaven. Vandet i karpedammen vil være varmt nok til, at koi karperne vil være aktive hele året. De vil ikke gå i vinterdvale, men kan nydes året rundt. Karpedammen står beboerne selv for. De skal fodre koi og vedligeholde og rengøre dammen.

 

Super Kois opgave

Opgaven for Super Koi var at levere et filter setup, som er dimensioneret ift dammens størrelse og antal koi. Det sikrer, at vandet forbliver klart og rent – og i sund biologisk balance. Det giver de smukke koi de bedste betingelser for at trives og vokse. Christian Gottrup og Thorbjørn Dag Djuraas var selv forbi Super Koi og ”håndplukke” de 11 farverige japanske koi.

De var begge meget tilfredse med både rådgivningen, den tekniske løsning og de japanske koi:

 

”Super Koi i Roskilde har sikret en opgradering af vores filter og pumpe, så det passer til vores dam og vores koi. Så nu har vi rent og klart vand. Vi har fået professionel rådgivning og vejledning, hvilket har været en kæmpe hjælp for os. Vi vender helt sikkert tilbage til Super Koi igen.”

 

Mogens fra Super Koi har givet en god vejledning og sørget for, at Christian og Thorbjørn er klædt godt på til at passe koi, rengøre dammen og vedligeholde teknikken.

Og med så smukke omgivelser og opmærksomhed og kærlig pleje fra beboerne i Hedehusene, så er vi sikre på, at de japanske koi får et godt liv.

 

Fakta om Bovieran

Bovieran har to afdelinger med indflyttede beboere i Hedehusene og Frederikssund. I Helsingør, Frederiksværk og Ishøj er alle andelsboligerne solgt. Der er flere på vej i Solrød og Helsinge. Thorbjørn Dag Djuraas er formand for foreningen Bovieran Nærheden og Christian Gottrup er formand for karpeudvalget.