Forebyg iltmangel med luftpumpe i havedammen

Der er mange gode grunde til at anskaffe sig en luftpumpe til havedammen, ikke mindst til nødhjælp i tilfælde af akut iltmangel. Iltmangel kan opstå hvis du er så uheldig, at cirkulationspumpen til filtersystemet går i stå. 

Når luftpumpen tilfører vandet ekstra ilt, vil fiskene kunne overleve (i en periode!) trods manglende filtrering. Bemærk: Visse arter er ekstra iltkrævende, herunder stør og emder.

Iltindholdet i vandet afhænger af temperaturen. Koldt vand kan indeholde meget mere ilt end varmt. Husk det i forbindelse med fodring, for det er jo netop om sommeren, når det er varmt, at vi fodrer vores fisk ekstra meget.

Alt levende i havedammen kræver ilt, ikke mindst de levende organismer (bakterier) i filteret. Når bakterierne omsætter næringsstofferne i vandet, forbruger de en masse ilt.

Nogle filtre kræver ganske enkelt lufttilførsel for at fungere, men med andre filtre vil velbeluftet vand i dammen sørge for at bakterierne får den fornødne ilt.


Der vil ofte være tilstrækkeligt ilt til stede, bare returløbet fra filtersystemet bryder dammens overflade. Har man et bækløb, der plasker godt, bliver der automatisk tilført ilt til vandet. Husk alligevel at have en kraftig luftpumpe i baghånden til hvis uheldet er ude – den er fiskenes livsforsikring

Typer af luftpumper

Hvilken type luftpumpe til havedammen skal man vælge, kommer an på kravene man stiller til den. Hvis den bare skal trække en luftsten eller to, behøver den ikke at være så stor. Men har du brug for at få luften dybere ned i dammen, kræves en ret høj ydelse.

I forbindelse med et bunddræn med luftmembran (spindrifter), som sikrer en god cirkulation og iltning af vandet (og begrænser stillestående områder), er det helt oplagt at du bør bruge en kraftig og driftsikker pumpe.

Afhængigt at pumpe type og størrelse monteres der luftsten, der kan være lavet af forskellige materialer eller en perforeret slange (perleslange). Pumpen, der normalt ikke er vandtæt, men lavet til at være placeret udendørs, bør afskærmes mod vind og vejr.

Her kan du med fordel bruge f.eks. en kunstig klippe, så du ikke behøver at kigge på pumpen. Det kan også være en idé at sætte pumpen i et skur eller garagen, hvis afstanden ikke er alt for stor. Du kan grave pvc-rør eller slanger til beskyttelse af luftslangen ned i jorden, så den dermed er skjult.

En luftpumpe er konstrueret således, at membranerne er med til at centrere og styre de andre bevægelige dele, derfor er det vigtigt, at du udskifter membranerne regelmæssigt.

En luftpumpe udgør også (en del af) en fornuftig og nødvendig vintersikring af havedammen. Ved montering skal du sikre dig, at der ikke dannes kondens i luftslangerne, som kan blokere lufttilførslen (se også afsnittet om vintersikring).

Du kan altså have stor gavn af en passende luftpumpe både sommer og vinter, således at iltningen af havedammen sikres på bedst mulige måde.

Se de forskellige luftpumper i vores webshop koishopper.dk her.

Huskeliste:

  • Rens luftfilteret
  • Rens eller udskift luftsten
  • Skift membraner

Nyttig viden om havedammen

Her kan du finde artikler med inspiration og gode råd om havedammen