Udvalgte koi

Viser 1–18 af 32 resultater

I Super Koi Havedamscenter har vi mange japanske koi til salg – i forskellige størrelser og varianter. Her kan du se nogle af dem. Ønsker du at købe en koi, så kontakt os.

Du kan reservere de større japanske koi, som koster fra 1.000 kr. (reservation kræver forudbetaling). Så passer vi godt på den, indtil det er varmt nok til, at den kan flytte ud i din havedam. Din nye koi skal dog afhentes senest 1. maj.

Kom og se de mange japanske koi til salg i butikken – vi har mere end 5.000 på lager!

SOLGT

Udvalgte koi

Asagi

kr. 2.495,00 inkl. moms
SOLGT
kr. 2.995,00 inkl. moms

Udvalgte koi

Beni Kikokuryu

kr. 9.995,00 inkl. moms
SOLGT

Udvalgte koi

Benigoi

kr. 23.995,00 inkl. moms
kr. 1.995,00 inkl. moms
SOLGT
kr. 1.995,00 inkl. moms
SOLGT
kr. 1.995,00 inkl. moms
SOLGT

Udvalgte koi

Doitsu Kin Kabuto

kr. 1.495,00 inkl. moms
kr. 1.495,00 inkl. moms

Udvalgte koi

Ginrin Kigoi

kr. 16.995,00 inkl. moms
SOLGT

Udvalgte koi

Ginrin shiro utsuri

kr. 2.995,00 inkl. moms
SOLGT

Udvalgte koi

Ginrin Showa

kr. 6.995,00 inkl. moms

Udvalgte koi

Ginrin Showa

kr. 3.995,00 inkl. moms

Udvalgte koi

Ginrin Showa

kr. 3.995,00 inkl. moms
SOLGT

Udvalgte koi

Ginrin Showa

kr. 3.995,00 inkl. moms

Udvalgte koi

Golden Mukashi

kr. 1.995,00 inkl. moms
SOLGT

Udvalgte koi

HQ Doitsu Kujaku

kr. 3.995,00 inkl. moms
kr. 19.995,00 inkl. moms

Japanske koi til salg i Super Koi

Hvis du er interesseret i koi, så er Super Koi absolut et besøg værd. Her kan du opleve vel nok Danmarks største udvalg af japanske koi i mange varianter, størrelser og prislag. Fælles for dem alle er, at det er sunde fisk i god kvalitet.

Oplev koi i besøgshaverne

I ro og mag kan du nyde vores udstillinger og besøgshaver og se masser af japanske koi i fiskeafdelingen og i de forskellige havedamme samt store udstillingssøer. Få masser af inspiration i smukke rammer i besøgshaverne inspireret af den asiatiske stil. Igennem årene har vi haft mere end 100 koi varianter.

Japanske koi fra Niigata

Her i Super Koi har vi valgt kun at importere koi fra Niigata området i Japan, da koi fra denne del af Japan er vant til vinter og frostvejr og derfor passer bedst til det danske klima. Det er også i Niigata området, at vi finder verdens førende og mest anerkendte opdrættere af koi.

Håndplukket hos anerkendte farmere

Når du køber koi hos os, så kan vi oplyse dig, hvilken opdrætter din koi stammer fra. Per, som er leder af fiskeafdelingen i Super Koi, har et mangeårigt og tæt samarbejde med en række anerkendte farmere. Det har han oparbejdet igennem talrige rejser til Japan, hvor han har fået indblik i, hvad de forskellige farmere har at tilbyde og hver især er specialister i. Mange af vores koi er igennem årene håndplukket af Per på hans besøg i Japan.

Varianter af koi

Der findes mere end 200 forskellige varianter af koi i forskellige farver, med og uden skæl og med forskellige kendetegn. De mest kendte er Kohaku, Sanke, Showa og Tancho. Kom ind og oplev mange forskellige varianter her i Super Koi. Vi har et stort udvalg i alle størrelser og prisklasser.

Gode råd når du køber koi

Køb dine koi hos erfarne og professionelle forhandlere. Her er du sikret den rette ekspertise til at give dig korrekt vejledning om håndtering og pasning af dine koi. Stil gerne krav til karantæne forhold, så du får sunde fisk med hjem i havedammen. På den måde får du succes med dine koi.

Fodring af koi

Lad os starte med en god tommelfinger regel: alt fiskefoderet skal være ædt op på få minutter. Så har du den passende mængde.

Kig på dine koi – karperne skal være velproportionerede.

Brug evt et foderskema, hvor du kan se, hvor meget de forskellige størrelser koi spiser i løbet af de forskellige sæsoner.

Vælg det foder som passer til årstiden, vandtemperatur og fiskens behov.

Vandkvalitet er afgørende for dine fisks trivsel. Filtersystemet skal være dimensioneret til at opretholde en god vandkvalitet og gerne lidt større kapacitet end ”lige nok”. Dette gælder især i løbet af sommeren, hvor vi har høje temperaturer, og der er brug for ekstra fodring.

Der er forskel på fisk

Husk, at koi har forskellige behov i forhold til alder, køn, sæson osv.

Ungfisk er i vækst og skal derfor have en del mere foder, og her er det godt at bruge din erfaring og fornemmelse for fiskenes behov.

Der er stor forskel på hanner og hunner, når de får en vis størrelse og alder, og det skal der tages højde for, når fiskene fodres.

Find det foder som passer til fiskens behov. Kunsten er at finde den rette balance og hele tiden tage ved lære og indsamle erfaring.

Vejledning ved salg af koi

Når du køber koi i Super Koi, så giver vi dig gode råd om pasning, håndtering og fodring. Vi hjælper dig godt fra start, så du får succes med din havedam og sunde fisk, der trives. Vi har mere end 25 års erfaring med koi og havedamsfisk, og vi deler gerne ud af vores viden. Igennem alle årene har det været vores ambition at sikre kunderne den bedste service, så vi kan fastholde vores høje kundetilfredshed.

Karantæne sikrer sunde fisk

Her i Super Koi er vi gået et skridt ekstra. Vi har i mange år haft et separat karantæneanlæg, hvor vi sætter nyankomne fisk ind. Her bliver de tjekket grundigt igennem i 1-3 måneder for at sikre, at de er sunde og i god stand,  inden de sættes ud i butikken.

Alle koi bliver testet for bl.a. KHV og forskellige andre sygdomme og parasitter. Vores dyrlæge har tilsyn hos os 4 gange årligt. Han tjekker fisk og karantæne forholdene, så alt er i orden.

Godkendt dyrehandler

Super Koi er selvfølgelig godkendt som dyrehandler af myndighederne. Vi opfylder alle krav om dyrlægetilsyn, uddannelse og kurser osv. Her i butikken har vi både uddannede dyrepassere og fiskespecialister med mere end 25 års erfaringer.

Håndtamme koi

De store koi bliver med tiden meget tillidsfulde. I din egen havedam kan du have stor glæde af at håndfodre dine koi. Pudsigt nok er visse varianter lettere at få tamme end andre. Vores gode råd er, at du skal bruge rolige bevægelser og fodr gerne fra samme sted hver gang. Fiskene kan lugte foderet i din hånd. Lok fiskene med godt foder og ”godbidder” som f.eks. frysetørrede snacks som silkepuppelarver, rejer, melorme mm. For hyggens skyld kan du godt give dem disse godbidder hver dag. Med lidt tålmodighed kan du have håndtamme koi i løbet af et par uger.