De andre fisk

sølvkarper

 

Karpe og stør er de to store familier af populære havedamsfisk, men der er mange andre store og små fisk, der fortjener en plads i dammene. Når de drejer sig om små fisk til havedammen, har vi altid  altid et stort udvalg af muligheder i Super Koi. Vi lægger vægt på også at kunne præsentere lidt ud over de sædvanlige arter.
Her beskriver vi nogle af de mest populære.

Guld- og blåemde (Leuciscus idus)
I havecentrene kalder vi dem for emder, men andre steder kaldes den for ‘rimte’. Uanset navnet er den hjemmehørende her i landet, og de flotte kulturvarianter guld- og blåemde er glimrende fisk til havedammen. Arten kan blive over 60 cm, men i vores damme bliver de sjældent mere end 40 cm. De trives bedst i en stime, og man kan man fint blande en flok af de to varianter og se deres livlige adfærd, ofte tæt ved vandoverfladen, hvor de tager myg og andre insekter. Emden foretrækker god bevægelse i vandet. Nogen begynder allerede at yngle i treårsalderen, men typisk sker det først senere. De er lette at fodre og tager de fleste ting man byder dem. Det er en god idé at anvende karpefoder med farvefremmede emner, specielt til den gule form.

Leuciscus idus - Blue 03c

 

 

 

Ung blåemde

 


Guldsuder – Sude
r (Tinca tinca)
Suderen er en hjemmehørende art, der findes i en gul, orange og (sjældent) hvid variant, ofte med nogle sorte pletter, som kaldes for guldsuder. Den kan blive op til 70 cm i naturen, men i vores havedamme er den normalt meget mindre, og man kan sagtens holde en lille flok, selv i en mindre dam. Det er en langsomt voksende art, som først yngler når de er 5-6 år gamle inden de yngler – og de yngler kun sjældent i havedamme. Suderen er mest aktiv i skumringen, og den søger gerne føde på dammens bund, og foretrækker derfor synkende foder. Den kan, udover at være en dekorativ fisk, rode op i dammens bund, så filteret lettere får fat i bundfaldet. Dermed er den med til at holde dammen ren.

Guldskalle – Skalle (Rutilus rutilus)
Skallen er en hjemmehørende art, der kan blive op til ca. 40 cm, men i havedammen ses de sjældent større end 20 cm. Guldskallen er fremavlet variant, der er velegnet til havedamme. De er hårdføre og trives bedst i en stime. Der ses ofte yngel af denne art, som bliver kønsmoden i treårsalderen. Det er en af de få fisk, der er hurtige nok til at undvige hejre- og katteangreb. Fodres med relativt småt foder, gerne med farvefremmende emner, så de flotte farver styrkes.

Guldrudskalle – Rudskalle (Scardinius erythrophtalmus)
Den orange kulturvariant af rudskallen ses ofte under navnet guldskalle, og bliver derfor tit forvekslet med den rigtige guldskalle. Det er hjemmehørende i Danmark, der kan blive op til 50 cm i naturen, men i vores damme er en størrelse på godt 20 cm det mest almindelige. Den er let at få til at yngle, men skal dog være adskillige år gammel inden det kan lade gøre. Ud over at den er en livlig og dekorativ art, kan den gøre god gavn ved at reducere mængden af trådalger og andemad, men den er ikke nær så voldsom mod planterne som græskarper og kan derfor være fin i en beplantet havedam. Trives bedst i en stime på 10–20 individer. Den tager selvfølgelig også forskellige slags tørfoder.

Græskarpe (Ctenopharyngodon idella)
Græskarpen forekommer naturligt i østasiatiske søer og floder. Det er en meget vigtig dambrugsfisk i den del af verden, men på vores breddegrader er det den vegetariske levevis, der gør den efterspurgt. Arten kan blive over 1 meter lang og veje over 30 kg. I vores havedamme vil den ikke blive nær så stor, men man skal dog være opmærksom på, at den med tiden kan få en betragtelig størrelse. Den yngler opstrøms i større floder i vand med god bevægelse og ret høje temperaturer, så den vil ikke yngle i Danmark. Græskarpen er kendt for sin store appetit på vandplanter og trådalger, og den kan være en stor hjælp til bekæmpelse af trådalger. Den kan æde en plantemængde på mere end dens egen kropsvægt i døgnet. Plantematerialet bliver ikke omsat særligt effektivt i dens tarmsystem, derfor skal man sørge for et kraftigt filtersystem, hvis man har flere individer. Arten trives bedst i en flok. Den findes i både en guld- og en albinoform. Husk at den ikke må udsættes i naturen, hvis man på et tidspunkt ønsker at komme af med græskarperne.

Sølvkarpe (Hypophthalmichthys molitrix)
Sølvkarpen hører hjemme i det østlige Asien og er verdens vigtigste dambrugsfisk. I vores del af verden bliver der lavet forsøg med at anvende arten til algebekæmpelse, da den bl.a. lever af at filtrere svævende alger fra vandet. Den har medført meget store problemer rundt omkring i verden, hvor man har udsat den. Her i Danmark kan den ikke yngle, men den må alligevel ikke udsættes i naturen. Den kan blive 150 cm lang og veje op til 50 kg. I vores havedamme kan den leve i årevis uden at blive alt for stor. Har man mange svævende alger og vil forsøge sig med et alternativ til UVC-belysning, kan sølvkarpen være en mulighed. Den trives bedst i en lille flok.

Bitterling (Rhodeus amarus)
Bitterlingen er en europæisk art (med meget nære slægtninge i Asien), som ikke findes naturligt i Danmark. Den kan blive omkring 10 cm, men er oftest mindre. Med sine flotte farver og spændende ynglebiologi er den en fin lille art i havedammen, og har man ikke lyst eller plads til store fisk, er den et oplagt valg. Bitterlingen lægger sine æg i dammuslinger og ynglen tilbringer den første måneds tid inde i muslingen. De bliver kønsmodne i 1-års alderen, og for at få dem i leg sætter man muslinger ud på et lavvandet område i dammen. Man kan f.eks. anvende urtepotter eller bakker med sand til muslingerne, så man har styr på, hvor de er henne og derved kan få fornøjelse af at iagttage den spændende adfærd. Man får mest glæde af arten, hvis man anskaffer en flok, så hannerne territorialadfærd kan ses. Bitterlingen lever mest af planter, men både kiselalger og delvis nedbrudte plantedele ryger også ned, så arten hjælper til med at holde dammen ren. Den tager også lidt krebsdyr og insektlarver. Foderet kan f.eks. være småt foder til koikarper. Der er fremavlet en gylden albinovariant.

Grundling (Gobio gobio)
Grundlingen er en lille hjemmehørende art, der sjældent bliver mere end 13 – 15 cm. Den trives fortrinligt i selv ganske små havedamme, og er med til at holde bunden ren for foderrester og andet spiseligt. Der ses ret hyppigt opdræt rundt omkring i damme, og man vil her ofte se små grupper af ungfisk svømme rundt på lavt vand langs kanten. I meget varme perioder er det en fordel at belufte vandet, så man sikrer at iltindholdet er tilstrækkeligt højt. Den naturlige fødesøgning foregår ved bunden, og man kan derfor benytte små synkende foderpiller, men den kan vænnes til at tage foder ved overfladen. Den går ikke i dvale i modsætning til flere af de andre arter, derfor skal den fodres lidt i vinterens løb. Hvis der er myggelarver i dammen, vil grundlingen spise af dem.

Regnløje (Leucaspius delineatus)
Regnløjen bliver også kaldt for sølvfisk, og er også er en hjemmehørende art. Det er en ganske lille fisk, der sjældent bliver mere end 6-7 cm. Det er en af de få arter, der ikke efterstræber æg og yngel af vores padder i nævneværdig grad, derfor kan den også anbefales til naturdamme. Den bør holdes i en god flok, som man ofte vil se tæt ved overfladen, hvor de tager små insekter og plantedele, og også lidt svævende alger. Den yngler ganske villigt, så selv om den kun bliver få år gammel, kan man sagtens have en fungerende bestand i årevis. Hannerne er territoriale, og lokker hunnerne hen til en udvalgt plads, hvor æggene bliver afsat i små fine bånd. Hannen passer på æggene indtil de klækker. Det er bedst at anskaffe arten først på sæsonen, for den er sart ved transport, specielt ved højere temperaturer.

Elritse (Phoxinus phoxinus)
Elritsen er en flot lille fisk, typisk 6 8 cm, der tidligere var ganske almindelig som akvariefisk, hvilket den egner sig fint til. Den trives også godt i havedammen og er et fint valg, hvis man kun har en ganske lille dam og vil finde et alternativ til f.eks. guldfisk. Arten ses dog ikke så ofte udbudt til salg. Den hører til vores naturlige fauna og lever i vandløb, så den kan godt lide lidt god vandbevægelse i dammen. Elritsen lever først og fremmest af små krebsdyr og insektlarver, men kan også tage lidt trådalger. I havedammen kan vi f.eks. fodre med småt pillefoder.

Solaborre (Lepomis gibbosus)
Lepomis-slægten omfatter en række nærtstående arter, men det er dog almindelig solaborre (L. gibbosus), vi normalt ser i handelen. Den bliver hos os op til ca. 20 cm, men oftest mindre. Det drejer sig om en meget farvestrålende art med en spændende yngleadfærd: Hannerne danner territorier, og graver gruber i bunden, hvor de meget ivrigt passer æg og unger. Hannerne kan endda hente unger tilbage til gruben i den første periode af deres liv. Adfærden kan selvfølgelig bedst ses hvis man anlægger et fladbundet område med ret lavt vand. Solaborren er kendt for at æde karpelus og er derfor bl.a. udsat i en del put-and-take-søer, men den anses som uønsket i naturlige vande og må ikke udsættes i naturen. Den er let at fodre og tager villigt forskellige fodertyper både fra overfladen og fra bunden.

Næse (Chondrostoma nasus)
Næsen (nogle gange kaldet næsefisk) er en europæisk art, der jævnligt ses udbudt til salg i havecentre. Den findes ikke naturligt i Danmark. Den kan blive op til 50 cm, men i vores damme kun 20 – 30 cm. Denne art tager villigt korte trådalger, så den er en god hjælp til at holde algerne på bassinfolie, sten og dekorationer nede. Man bør anskaffe sig en lille flok på f.eks. 6 – 10 individer. I naturen forekommer den i strømmende vand, så den foretrækker god vandbevægelse i havedammen. I perioder med meget varmt vejr bør man sikre iltindholdet med en supplerende luftpumpe. Næsen tager både foderpiller fra vandoverfladen og synkende foder.

Dværgmalle (Ameiurus nebulosus)
Tidligere blev dværgmallen jævnligt solgt som akvariefisk og den ses stadig en gang i mellem i havecentre. Det drejer sig om en art, der hører hjemme i Nordamerika, men den trives også på vores breddegrader. I det sydlige Europa er der talrige ynglebestande i naturen, der kan være stærkt problematiske for den naturlige fauna. Om den med tiden kan optræde invasivt i Danmark er uvist, men det er ulovligt at udsætte den i naturen.
Her i landet kan man forvente, at den bliver op til ca. 30 cm og da den kan æde selv ret store fisk, skal man overveje, hvad man sætter den sammen med. Den er ret mørk i farven, er mest nataktiv og vil gerne have skjulesteder, så det er en art, der kun kan anbefales, hvis man gerne vil prøve en specialitet.

Nordamerikansk løje (Cyprinella lutrensis)
Denne smukke løje, der i hjemlandet kaldes red shiner, er en nordamerikanske fisk, der fra tid til anden udbydes til salg. Den bliver typisk op til 9 cm og er en udpræget flokfisk, så man bør holde mindst 10 og meget gerne 20–30 stykker sammen. Den trives fint i selv ret små havedamme, men kræver en rimelig vandbevægelse. Arten tager villigt mange slags foder. Man skal være opmærksom på at de nordamerikanske løjer ikke er vinterhårdføre, så vi man være sikker på at bevare fiskene vinteren over, bør de tages ind når havedammen når ned på ca. 10 °C. De kan så trives fint i et uopvarmet akvarium vinteren over, og sættes ud igen til foråret.

Regnbueelritse (Notropis chrosomus )
Den nordamerikanske regnbueelritse (rainbow shiner) bliver 5–8 cm lang, og kræver derfor ikke ret meget plads. Den ses ikke så tit i handlen (endnu!), men den et fint supplement til en lille havedam. Den sætter pris på lidt bevægelse i vandet, og trives bedst i en god flok på mindst 10 individer. Den er altædende, men skal selvfølgelig have foder der passer til dens størrelse. Ved temperaturer under 10 °C trives arten dårligt, så om efteråret bør man tage man fiskene ind og lade dem overvintre i et uopvarmet akvarium. De kan så sættes ud igen, når vandet i dammen kommer over de 10 °C igen.

Regnbueelritse

 

 

 

Hanner af regnbueelritse i legedragt