Velkommen til superkoi havedamscenter

Vi startede i 1996

Super Koi åbnede i Roskilde i 1996. Dengang havde vi kun 12 bassiner til fisk og en salgsdisk midt på en mark lidt uden for Roskilde.

Siden den gang er der sket en masse spændende ting. Det gælder både for vores firma, som har udviklet sig til et velbesøgt center for alle typer af kunder og gæster. Det gælder også det store udvalg af nyttige og spændende tekniske løsninger, de forskellige førende producenter har udviklet hen ad vejen.

Udstillinger

Vi har hele tiden været drevet af lysten til at vise vores kunder en anderledes måde at indrette sin have på. Derfor har vi hvert år siden åbningen udviklet butikken med spændende og illustrative udstillinger, der kan inspirere til flotte tiltag i kundernes egne haver.

Vi har også udvidet butikken ganske betragteligt mht. areal, så vi i dag har over 3.000 m² med mange forskellige udstillinger og haver.

En anden særlig udstilling i Super Koi er vores natudstilling. Her kan man se nogle af de mange flotte muligheder, der er med kombinationen af lys og vand, vel at mærke i den rette belysning, altså mørke.

God plads

Vi har naturligvis valgt at have god plads til vores fisk og vores udstyr til havedamme. Men vi er samtidigt rigtigt glade for vores haver, hvor netop fisk og teknik er integreret på en måde, så man kan tage en masse gode idéer med sig hjem fra et besøg.

Der er god plads til, i ro og mag, at nyde de mange blomster og andre spændende planter imellem de forskellige bassiner med fisk. Så kan man på en afstressende måde lade sig inspirere og også nyde årets gang i Super Koi.

Egen import fra Japan

Vi har et godt samarbejde med nogen af de førende koiproducenter i Japan og på den måde, kan vi hvert år vise jer nye flotte fisk med skønne farver. Det er en stor fordel for os, at vi selv tager til Japan og udvælger det vi gerne vil have hjem til Danmark.

Tryghed og ekspertise

Når man handler hos os, vil vi gerne give vores kunder så stor en sikkerhed som muligt, når det drejer sig om sunde fisk. Derfor har vi indrettet en stor karantæneafdeling, så fiskene kan blive tjekket grundigt og være helt afstressede efter transporten, inden de bliver sat til salg.

Så i dag vil vi tillade os at kalde os specialister inden for vand i haven, koi-karper og haveindretning. Vi håber at I alle sammen har lyst til at besøge os og se, hvad vi har at byde på.

Webshop

Vores onlineshop, der hedder koishopper.dk, har et kæmpe udvalg af gode og populære produkter fra mange forskellige producenter. Kig ind på shoppen og få tilsendt dine varer hurtigt og enkelt med et fragtfirma. Det kan være en fordel i en travl hverdag, hvor man måske ikke lige har til at kigge ind i butikken.

Video Service Superkoi Havedamscenter