Koi karper

Den type af koi karper, der findes i naturen spiller ikke den store rolle i forbindelse med havedamme. Den er jo ikke særligt farvestrålende og iøjnefaldende. Det er oprindeligt en art med en udbredelse omkring Sortehavet, det Kaspiske Hav og Aralsøen. Nu til dags findes koi karper meget vidt udbredt på hele jorden, da de både har været en meget vigtig spisefisk og nu også er særdeles populære som sportsfisk.

De farvestrålende koi karper er sandsynligvis opstået som en hybrid af østasiatiske karper (Cyprinus rubrofuscus) og europæiske karper (Cyprinus carpio). De er blevet meget populære som prydfisk i haverne i store dele af verden. I Japan kaldes de nishikigoi, der betyder ”farvestrålende karpe/brokadekarpe", men den korte form koi er blevet den almindelige betegnelse for disse spændende fisk. Læs mere mere om koi karper her.

Koi karper er fisk, der grundet et intenst og omhyggeligt avlsarbejde nu findes i et meget stort antal smukke varianter. Her er det specielt de japanske opdrættere, der er kendt for en lang tradition for dette arbejde. Der opdrættes bl.a. også karper i USA, Israel, Europa og flere andre steder.

Koi karper er jo, som navnet lægger op til, vores speciale her i Super Koi. Vi bestræber os på, altid at have et meget stort udvalg af både store og små koi klar til vores kunder.

Nedenfor kan du lade dig inspirere af de mange varianter af koi karper, som vi har på lager. Hvis du er interesseret i større koi karper, kan du se de særligt flotte individer, som vi har udvalgt i Japan.