PE : basin folie
(Polyethylen)
Denne folie har været anvendt igennem mange år, men er langt fra den optimale løsning. PE folie kendes ved, at den er relativ stiv i det, og det er netop her, problemet ligger.
- Det er en stiv folie, der "ikke kan arbejde", og der går huller i den.
- Den er svær at arbejde med.
- Et stort minus er, at den ikke kan lappes! (Der findes forskellige lappeløsninger, men ingen af disse har
dog vist sig at holde i længere tid).
- Kræver underlagsfilt
+ Billig i anskaffelse.
PVC : basin folie
(Unplasticised Polyvinyl Chloride)
Afløseren til PE folien. Der går mange rygter og historier om, hvor farlig en PVC folie er for naturen, idet der er tilført blødgøringsmiddel til folien. Dette passer dog ikke helt, da der kun frigøres skadelige gasser, hvis man
sætter ild til den (hvem sætter ild til sit havebassin?).
PVC folien har alle de fordele PE folien mangler, og de sidste par år er den faldet til et rimeligt prisleje.
- 0,5mm PVC folie kræver underlagsfilt. 0,8 og 1,0mm tilrådes underlagsfilt.
+ Kan lappes (også under vand).
+ PVC folien er nogenlunde smidig.
+ Nem at arbejde med, især i solskin.
+ Rimelige priser.
+ Fås standard op til 10 x 25 meter.
Super Koi kan anbefale PVC folien, da det er en all round folie.
EPDM : (Gummifolie)
(Ethylene-Propylene-Diene Terpolymers)
Denne belægning er det nyeste inden for folie. Gummifolie er ofte et genbrugsprodukt og har tydelige fordele.
+ Utrolig smidig - den kan udvide sig op til 400%.
+ Meget nem at arbejde med, også i koldt vejr. (Den er blød hele året rundt)
+ Der kommer et minimum af folder når den er lagt
+ Fås standard op til 15 x 30,5 meter.
+ Kan lappes og svejses
Super Koi anbefaler klart gummifolien da prisforskellen imellem PVC og Gummifolien er minimal. Endvidere er der så mange fordele med gummifolien at inden for den nærmeste årrække er PVC folien udfaset.
Skrevet
d. 02 april 2007
af Mogens.