PH er på næsten alle havedams ejere's læber, denne mystiske størrelse tillægges en meget stor betydning både for fiskenes trivsel, og som et middel til at holde alger nede med.
Sandheden er en anden, men for at få den på plads vil jeg prøve på at forklare
PH i almindelige vendinger
PH begrebet blev indført i 1909 af professor Søren Peter Laurits Sørensen.
PH = Minus logaritmen til hydrogenionkoncentrationen eller sagt på en anden og mere forståelig måde et mål for vandets surhedsgrad eller indhold af syre. PH skalaen går fra 0 til 14. I midten ved 7 regnes PH værdien for at være neutral. Alt under PH 7 er i princippet surt og alt over PH 7 er i princippet basisk.
PH skalaen er sådan indrettet, at hver gang PH'en ændrer sig 1 på skalaen ændres koncentrationen med en faktor 10, det betyder at PH 6 er 10 gange så sur som PH 7.
Vandet
Den danske undergrund er langt de fleste steder meget kalkholdig, dette betyder, at det vand, vi får fra undergrunden, også er meget kalkholdigt. Kalk er basisk og neutralisere syre. Jo mere kalk, der er i vandet, jo mere syre skal der til at ændre PH værdien nedad, dette fænomen kaldes vandets bufferkapacitet. Det vil sige, at det danske vand fra undergrunden har en meget stabil PH på omkring 7,5 - 8,5.
Hos vores svenske nabo er undergrunden meget kalkfattig. Det har betydet, at mange af deres søer og andre ferskvands systemer er blevet så sure, PH under 7, at dyr og planter ikke kan leve der. Sverige har i mange år måtte tilsætte kalk til disse vandsystemer, for at de ikke skulle forsure helt og alt dø i dem.
Vandet til havedammen
Vores havedams vand kan komme 4 steder fra:
- Fra vandværk via vandhanen.
- Fra himlen som regnvand.
- Fra en sø eller å.
- Grundvand fra egen brønd.
Disse fire vandtyper er set i forhold til PH meget forskellige. Vi ved fra indledningen, at det er mængden af syre, der bestemmer PH værdien.
De fleste kunstige havedamme er afskåret fra undergrundens påvirkning af en bassinfolie, glasfiber eller beton. Det er derfor vigtigt, at man ved, hvordan det vand, man fylder i sin havedam , er sammensat kemisk set fra et PH synspunkt.
Ad. 1 Vandværksvand
Fylder man sin havedam med vandværksvand, kan man sikre sig at vandet opfylder de krav, der stilles til det, ved at kontakte sit lokale vandværk og få en udskrift af vandets kvalliter. Det er altid i orden, fordi det er beregnet til drikkevand. Vandværksvandet er meget PH stabilt, fordi det indeholder meget kalk (Buffer).
Ad. 2 Regnvand
Regnvand er i princippet destilleret vand, der ikke indeholder nogen form for salte eller mineraler så som kalk, der kan buffe PH værdien. Regnvand er derfor meget dårligt til at buffe PH og derfor ustabilt. Helt rent regnvand vil altid være PH 7 altså neutralt.
Regnvand falder, som vi alle ved, ned fra himlen, på sin vej ned optager regndråberne en del af de partikler, der er i luften. Hvis man bor i en storby, kan regnvandet optage en stor del svovlpartikler fra oliefyr og anden menneskelig aktivitet, dette kan betyde, at regnvandet er ret surt (lav PH), og da der jo ikke er nogen buffer (kalk) tilstede, vil det forblive surt. Man bør altid undersøge PH værdien på regnvandet i det område, man bor i.
Ad. 3 Fra sø eller å
Vandet fra naturen er af forskellig kvalitet. PH afhænger meget af den undergrund, vandet befinder sig over. Hvis det er fra et kalkrigt område, vil der være opløst kalk tilstede i vandet, og PH vil være stabil men basisk ( over 7). Naturvand fra områder såsom moser med tørv eller moser med mange blade (skove) kan godt have lav PH, fordi der er en del syre i organiske ting såsom tørv og blade.
Vandet fra naturlige vande bør altid undersøges grundigt.
Ad. 4. Egen Brønd/boring
Her gælder det samme som for ovenforstående, alt efter undergrundens beskaffenhed kan PH variere meget. Vandet fra egen brønd/boring bør altid undersøges.
Biologisk omsætning og PH
Fisk, og for den sags skyld alle andre levende organismer, udskiller affaldsstoffer. Alle disse affaldsstoffer nedbrydes blandt andet af bakterier. Der findes flere arter af bakterier, der nedbryder affaldsstoffer. Nogle arter af bakterier nedbryder den amonium / amoniak , som fiskene udskiller fortrinsvis over deres gæller. Disse bakterier omdanner amonium / amoniak til nitrit, andre bakterier omdanner nitrit til nitrat. Disse processer kræver alle ilt, og som et biprodukt fra bakteriernes aktivitet dannes der organiske syrer.
Det betyder at jo flere fisk, man har, jo mere syre bliver der produceret, jo mere syre der bliver produceret jo mere af have dammens buffer kapacitet vil blive brugt.
Dette er stort set uden betydning, hvis man bruger vand fra et offentligt vandværk, da der i det vand er masser af buffer kapacitet.
Bruger man derimod vand med en ringe buffer kapacitet, og har man mange fisk, bør man holde et vågent øje med PH værdien.
Fisk og PH
Fisk, der lever i søer og floder, er tilpasset, så de kan tåle en hel del udsving i vandkvaliteten. Der kan komme store regnskyl der fuldstændigt ændre vandkvaliteten fra time til time. Modsætningen til det er fisk, der lever i oceanet, de er tilpasset til at leve i et meget stabilt miljø. I havet betyder selv store regnskyl ingen ændring i vandkvaliteten.
PH er, som nævnt ovenfor, et udtryk vandets indhold af syre eller base. Syre ætser, ligesom base gør det. Det betyder, at næsten alle fisk lever inden for nogle PH værdier på PH 4 til PH 9. Hvilken PH værdi de enkelte arter lever under er mest et spørgsmål om, hvordan vandet og undergrunden er i det miljø de lever i. Fisk fra Amazonas lever i et miljø, hvor der ikke er mange mineraler og salte i undergrunden, og hvor der er meget organisk materiale i vandet fra de mange træer, der gror i regnskoven. Det betyder, at der ikke bliver tilført f.eks kalksalte til at modvirke syre tilførslen fra nedbrydningen af de mange organiske ting, der ender i vandet.
Karper lever mange forskellige steder og er fra naturen meget hårdføre fisk, der tåler både kulde og varme, lavt iltindhold i vandet og dårlig vandkvalitet.
De karper, vi har i vores havedamme , er meget forædlet og kan ikke klare det samme, hvad angår vandkvalitet som deres vilde slægtninge.
Men fælles for de fleste fisk er, at de uden helbredsmæssige problemer kan vendes til at leve i en PH værdi, der ligger rimelig tæt på det, de er tilpasset til i deres naturlige miljø.
Da karper lever i mange forskellige miljøer og under påvirkning af forskellig PH, er det ikke noget problem for Koi karper at vende sig til at leve i vand, der har en PH værdi, der ligger på PH 6 til PH 9. Det er klart, at der ikke er nogle fisk, der har godt af at blive plumpet ned i vand der er PH 9, hvis de normalt lever i i vand der er PH 6.
Havedammens samlede dyrebestand har altså optimale levevilkår ved en PH værdi der ligger imellem PH 6 og PH 9. Dette gælder også for de gavnlige bakterier, der omsætter de for fiskene skadelige affaldsstoffer.
Skrevet
d. 02 april 2007
af Mogens.