Fiskesygdomme

comments 6 kommentar(er) |

Denne artikel har fået:

  • Currently 3.5/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

| bedøm artikel



Fisk kan som alle andre levende væsener blive syge. De fleste sygdomme kan i dag kureres uden de helt store problemer. Super Koi har gennem de sidste par år uddannet sig inden for behandling af sygdomme bl.a. gennem et samarbejde med 2 af de førende Koi centre i England, samt erfarne dyrlæger.

Planen er, at i medio år 2003 vil Super Koi have faciliteter til at kunne foretage mindre operationer m.m. på fisk. Allerede nu kan vi tilbyde mikroskopering samt mindre behandlinger.


De tre mest almindelige sygdomme er:

Super Koi's fiskedoktor

  • sår (kommer fra bakterier)
  • svampeangreb
  • forkølelse (hvide pletter) 

Sygdommene er nemme at behandle, hvis de bliver opdaget i tide. Alle tre sygdomme er dødelige på længere sigt, hvis ikke de behandles.

Bogen "Havedammens forunderlige verden" har mange detaljerede beskrivelser af fisksygdomme og sygdomsnøgler - klik på linket til højre for at bestille.

Beskrivelse af de 3 sygdomme: 

Sår

Sår på koi karpe

Sår på fiskene opstår oftest som følge af bakterieangreb. Mange bakteriearter danner giftstoffer, som giver udslag bl.a. som huller i fisken eller som finneråd. Oftest skyldes dette en dårlig vandkvalitet eller en for tæt fiskebestand. Stress har også en stor indflydelse på fiskenes immunforsvar og kan også være skyld i disse udbrud.  En fisk kan stresses på mange måder, f.eks. ved at man ofte "roder" i bassinet, gentagne besøg af en hejre eller af naboens kat.


Svampeangreb

I naturen findes der skimmelsvampe i alt organisk materiale.
De svampearter, der normalt angriber fisk, hører til Saprolegniaslægten. Disse angreb kommer næsten altid i forbindelse med, at fisken har fået en skade. Enten ved håndtering eller ved et angreb af snyltere.

Symptomer: Man kan se nogle vattot ligende udvækster på fisken. Disse ses oftest på finnerne eller på selve kroppen. Et andet typisk sted, hvor svamp ofte sætter sig, er i fiskens gæller. Som regel vil den angrebne fisk skille sig ud fra de andre og søge op i overfladen. Her står den og ligesom "snapper" efter luft. Den bliver efterhånden mere og mere sløv, for til sidst at dø. Man kan kun se, om fisken er angrebet af svamp i gællerne ved at fange den og forsigtigt kikke den ind i gællerne. Man holder fisken i den ene hånd og løfter forsigtigt gællelåget, hvis de er hvide og slimede, er de angrebne og skal behandles. Sunde gæller er hele og mørkerøde.

Forkølelse - Odinium/Fiskedræber - Hvide pletter.

Forkølelse - Odinium/Fiskedræber - Hvide pletter.

 Forkølelse er en udvendig parasit. Den sidder fæstnet til fisken med nogle rodformede udløbere under fiskens hud. Parasittens cyklus forløber i flere stadier. Når den voksne parasit har siddet på fisken i ca. en uge (afhængig af temperaturen), falder den af fisken og deler sig til ca. 200 nye sporer. Disse sporer udvikler sig over flere stadier til parasitter, som igen sætter sig på fisken.

Symptomer: Fisken spjætter og klør sig. Man kan se små hvide pletter, (på størrelse med fint salt), som bliver større for hver dag. Ved voldsomme angreb ser man en tynd hvid belægning på fiskens hud. Hvide pletter ses tydeligst på fiskens øjne eller finner.


Skrevet d. 02 april 2007 af Mogens.

Brugerne siger

Vi er altid interesseret i at hære vores kunders mening. Har du også læst denne vejledning er vi meget interesseret i din mening. På forhånd tak

jerry konneus

sagde d. 04.10.08

hej en mycket bra beskrivning av sjukdommar ock endast med tre punkter
Har själv fått problem med bakterie angrepp.Men har fått ett tips att man kan pensla på jodopax som finns på apoteket :)

Jan Stage

sagde d. 14.04.08

Jeg synes ligesom Niels Erik at der mangler en beskrivelse om hvad man kan gøre ved de nævnte sygdomme evt. om i har nogle produkter til det .

Niels-Erik Hansen

sagde d. 05.09.07

Det er da meget godt med en fanatisk beskrivelse af de tre sygdomme på fisk,
men hvor er oplysningen om ,hvad der eventulet kunne gøres som modtræk.
Det står der ikke noget om, og det synes ikke at være lige til at se på jeres hjemmeside nogen steder

Leon

sagde d. 20.06.07

Der mangler lidt rådgivning, hov hvor blev linket af til højre for at bestille den vidunderlige bog, men ellers er det en meget flot hjemmeside med alt hvad man kunne tænke sig, med gode oplysninger

Anne-Mette Schmidt

sagde d. 07.06.07

Super side, men kun et 4-tal, da jeg mener det kunne være en god ide med rådgivning af behandlingsform, særlig for nybegyndende, self made, blandingsdam (stør, guldfisk og koi)

Heidi Engell Høyer

sagde d. 23.05.07

n/a



bedømmelse:



*Betyder at feltets skal udfyldes