Hvis man vil have glæde af at kunne se sine fisk i havedammen, er filtrering nødvendig. Der findes to former for filtrering. Der er mekanisk filtrering og biologisk filtrering.
 |
Billedet viser en kombination af pumpe, uvc og et filter. Alle komponeneter der skal bruges hvis man skal have helt klart vand.
Læs mere om klart-vandsgaranti her
|
Mekanisk filtrering er en proces, hvor man fjerner partikler og snavs fra vandet. Dette gøres ved at pumpe vandet igennem et filter, som oftest en form for filterskum, filterbørster, filtermåtter eller lignende. Et godt mekanisk filter består
af flere typer materiale. Det kan være børster og filterskum, hvor man starter med et groft filter, hvorefter det bliver finere og finere. Derved bliver de største partikler filtreret fra i starten og derefter de finere partikler.
Vandet vil umiddelbart herefter fremstå rent og klart. Det er bare ikke nok at filtrere vandet mekanisk, for herved fjerner man ikke de, for fiskene farlige affaldsstoffer. Disse stoffer dannes ved nedbrydningen af fiskenes ekskrementer, døde smådyr,
foderrester, blade, pollen og andet organisk materiale. De væsentligste stoffer er ammoniak og nitrit.
På ovenstående billede er der vist et kombineret mekanisk og biologisk filter. De største partikler sorteres fra i cyklonen, mens de finere partikler sorteres fra, når vandet passerer igennem de efterfølgende filter indsatser, som også
virker som biolegemer (Biolegemer er betegnelsen for filtermaterialer med en stor overflade). En større overflade, giver plads til flere gavnlige bakterier og derved kan biolegemet rense mere beskidt vand end ellers). Herefter føres det igen retur
til bassinet.
Biologisk filtrering går ud på at ændre de giftige stoffer ammoniak og nitrit til det ufarlige stof nitrat. Dette sker helt naturligt ved, at der dannes en masse bakterier, som nedbryder disse affaldsstoffer. Jo flere bakterier der er i filtret,
jo flere affaldsstoffer kan de nedbryde. Dette betyder, at jo flere fisk man har, jo større er behovet for store mængder af gavnlige bakterier. Disse bakterier er mest effektive, hvis de har et medie de kan sidde på, hvor vandet så strømmer
igennem. Her er det bedst at finde et medie med en så stor overflade som mulig, da der er plads til langt flere bakterier på en stor overflade end på en lille. Her bruges der typisk lava, bioblokke eller filtermåtter. Det er vigtigt, at
bakterierne er i et miljø, hvor der er ilt, idet de også har behov for "at trække vejret".
Det optimale filter fås ved at kombinere disse to former for filtrering. Det bedste resultat fås ved først at filtrere vandet mekanisk og dernæst biologisk.
Man kan enten købe færdige filtre eller at lave sit eget.
2 gode råd er:
1) Filterfabrikanter har det med at overdrive, hvor meget vand deres produkter kan rense. Så vælg hellere et, der ifølge fabrikanten kan rense mere vand, end der er i havedammen - se efter om du får noget for pengene (Eller
om det bare er en halvtom kasse, hvorpå der står filter).
2) Spørg din fagmand til råds om, hvor stort et filter du har behov for.
For at afhjælpe problemet med nitrat, som er slutproduktet ved en filtreringsproces, er det en stor fordel at bygge et såkaldt rodzonefilter.
Et rodzonefilter er et lavvandet område afgrænset fra havedammen, hvor man har plantet en masse, gerne hurtigtvoksende planter, som hjælper med at udskille nitrat og fosfor fra vandet.
Rodzone filtrering
Det fungerer ved, at man pumper det filtrerede vand ind i den ene ende af rodzonefiltret, hvorefter det løber forbi alle planterne og til sidst ud i bassinet igen.
Det er vigtigt, at planterne klippes ned om efteråret, så de ikke står og rådner, da dette vil forringe vandkvaliteten.
Jo flere planter man har, jo bedre virker ens rodzonefilter - det eneste minus er, at et rodzonefilter skal være ret stort hvis det skal reducere trådalgerne.
Skrevet
d. 02 april 2007
af Mogens.