Alger

Fremhævet

 

Man kommer man ikke uden om at tale om alger i forbindelse med havedamme. Godt nok er alger en del af grundlaget for livet her på jorden, men hvis, eller rettere når, de dukker op i vores damme, er de som regel bare grundlag for frustrationer. Derfor denne lille vejledning.

Der findes tusindvis af forskellige algearter, og de forekommer helt bogstaveligt overalt på jorden. Alger er egentlig planter, der både findes som en- og flercellede former. De kan være mikroskopiske, men nogle af de flercellede kan blive flere meter lange; det kender vi som trådalger i vores havedamme.

I havedamme er det særligt de såkaldte grønalger, der kan være problematiske. De findes bl.a. som svævende alger, der kan gøre vandet helt grønt og uigennemsigtigt, og som trådalger i forskellige former. De trives bedst i næringsrigt vand og det skal man selvfølgelig tænke over, når de skal begrænses.
Kiselalger er en anden meget stor gruppe af alger, der også er ganske almindelige i vores damme. De trives når der er ekstra meget silikat i vandet, det vil som regel sige om foråret.
Grupperne af gulalger og furealger giver sjældent problemer i forbindelse med havedamme.
Så findes der en gruppe, der tidligere blev kaldt blågrønalger, men da de hører til bakterierne, bør de kaldes cyanobakterier. De kan både findes svævende i vandet og i sammenvoksede belægninger, der nærmest kan ligne et lag af blågrønt filt. De skaber oftest problemer i næringsrigt vand med et stort indhold af fosfor. Hvis forekomsten er meget stor, kan de danne giftige stoffer.

Som andre planter, har også algerne brug for kvælstof, fosfor og kulstof. Kvælstoffet (nitrat) kommer hovedsageligt fra nedbrydningen af det organiske materiale i dammen, og det er derfor også slutproduktet i vores biologiske filtre. Fosfor kommer mest fra nedbrudte plantedele, foderrester og fiskenes afføring. Kulstof kommer fra dyr og planters respiration, nedbrudt organisk materiale samt fra luften. Det vil sige at grundlaget for alger er til stede i alle havedamme.

Alger

 

 


En sø hvor vandet er fyldt af grønne svævealger.

 

Man kan komme de svævende grønalger til livs på flere forskellige måder. Direkte bekæmpelse, hvor fisk æder algerne, er svær i praksis. Både sølvkarper og regnløjer æder svævende alger, muslinger kan filtrere alger fra vandet, men der skal andre midler i brug, hvis det skal være effektivt. Mekanisk filtrering af vandet kan principielt være en fin idé, men her skal der bruges meget fine filtersvampe eller lignende og en kraftig pumpe og dermed en høj gennemstrømning. Problemet ved denne filtrering er, at filteret skal renses meget ofte.
Den bedste metode er at anvende en UVC-enhed i forbindelse med filteret. Her pumper man det grønne , algeholdige, vand forbi et UVC-rør, der med ultraviolet stråling ødelægger algernes mulighed for at formere sig. Da UVC-lys er skadeligt, sidder lysrøret placeret i en lystæt enhed, så det kun er vandet (og algerne), der bliver belyst. Man skal vedligeholde sin UVC-enhed med regelmæssig rengøring, og UVC-røret skal også udskiftes regelmæssigt (gerne om foråret), så effektiviteten er i top. Se efter om røret lyser på anlæggets kontrolmulighed, og husk at rense kvartsglasset.

Alger

 

 

 

 

En gennemskåret UVC enhed.

 

Der kan forekomme flere typer grønne trådalger i vores damme. De lange grønne tråde kan ofte fjernes delvis mekanisk f.eks. med håndkraft, en rive uden skarpe kTrådalgeranter (vi skal passe på vores folie) eller med et net. Nogle typer danner bobler og samles ofte i klumper ved overfladen, disse kan samles sammen med et net. Algerne trives dårligere hvis de får konkurrence fra havedammens planter. Det kan både være i form af skygge f.eks. fra nøkkerosernes store blade og i form af konkurrence om næringsstofferne fra hurtigtvoksende planter. Fisk som græskarper og rudskaller kan æde en hel del alger og kan afhjælpe problemet i et vist omfang

Har man en naturnær dam med ingen eller ganske få fisk og masser af planter og måske både et vandløb og et rodzoneanlæg, så vil algerne sjældent være et problem, men langt de fleste af os, har jo masser af flotte fisk i vores damme og dermed rigeligt med næring til algerne. I den situation bør man anvende et af de effektive algemidler der findes. Produkterne virker ved at forbedre vandkvaliteten og sørger for, at algerne ikke trives
Her kan vi anbefale Trådalgestop, SK-60 m.fl. Bemærk det nye meget roste produkt SK-80, der vil være en glimrende hjælp for de fleste.
Algerne går til grunde af behandlingen og derfor vil filtersystemet i en periode blive ekstra belastet, så husk at sikre at der er rigelig ilt i vandet og at rense filteret, ellers kommer problemet hurtigt igen.

Huskeliste:

  • Find ud af hvilken type alger det drejer sig om
  • Kontrollér om UVC-røret lyser og husk årlig udskiftning
  • Rens kvartsglasset
  • Rens filter efter endt behandling

De andre fisk

 

Karpe og stør er de to store familier af populære havedamsfisk, men der er mange andre store og små fisk, der fortjener en plads i dammene. Her beskriver vi nogle af de mest populære.

Guld- og blåemde (Leuciscus idus)
I havecentrene kalder vi dem for emder, men andre steder kaldes den for ‘rimte’. Uanset navnet er den hjemmehørende her i landet, og de flotte kulturvarianter guld- og blåemde er glimrende fisk til havedammen. Arten kan blive over 60 cm, men i vores damme bliver de sjældent mere end 40 cm. De trives bedst i en stime, og man kan man fint blande en flok af de to varianter og se deres livlige adfærd, ofte tæt ved vandoverfladen, hvor de tager myg og andre insekter. Emden foretrækker god bevægelse i vandet. Nogen begynder allerede at yngle i treårsalderen, men typisk sker det først senere. De er lette at fodre og tager de fleste ting man byder dem. Det er en god idé at anvende karpefoder med farvefremmede emner, specielt til den gule form.

Leuciscus idus - Blue 03c

 

 

 

Ung blåemde

 


Guldsuder – Sude
r (Tinca tinca)
Suderen er en hjemmehørende art, der findes i en gul, orange og (sjældent) hvid variant, ofte med nogle sorte pletter, som kaldes for guldsuder. Den kan blive op til 70 cm i naturen, men i vores havedamme er den normalt meget mindre, og man kan sagtens holde en lille flok, selv i en mindre dam. Det er en langsomt voksende art, som først yngler når de er 5-6 år gamle inden de yngler – og de yngler kun sjældent i havedamme. Suderen er mest aktiv i skumringen, og den søger gerne føde på dammens bund, og foretrækker derfor synkende foder. Den kan, udover at være en dekorativ fisk, rode op i dammens bund, så filteret lettere får fat i bundfaldet. Dermed er den med til at holde dammen ren.

Guldskalle – Skalle (Rutilus rutilus)
Skallen er en hjemmehørende art, der kan blive op til ca. 40 cm, men i havedammen ses de sjældent større end 20 cm. Guldskallen er fremavlet variant, der er velegnet til havedamme. De er hårdføre og trives bedst i en stime. Der ses ofte yngel af denne art, som bliver kønsmoden i treårsalderen. Det er en af de få fisk, der er hurtige nok til at undvige hejre- og katteangreb. Fodres med relativt småt foder, gerne med farvefremmende emner, så de flotte farver styrkes.

Guldrudskalle – Rudskalle (Scardinius erythrophtalmus)
Den orange kulturvariant af rudskallen ses ofte under navnet guldskalle, og bliver derfor tit forvekslet med den rigtige guldskalle. Det er hjemmehørende i Danmark, der kan blive op til 50 cm i naturen, men i vores damme er en størrelse på godt 20 cm det mest almindelige. Den er let at få til at yngle, men skal dog være adskillige år gammel inden det kan lade gøre. Ud over at den er en livlig og dekorativ art, kan den gøre god gavn ved at reducere mængden af trådalger og andemad, men den er ikke nær så voldsom mod planterne som græskarper og kan derfor være fin i en beplantet havedam. Trives bedst i en stime på 10–20 individer. Den tager selvfølgelig også forskellige slags tørfoder.

Græskarpe (Ctenopharyngodon idella)
Græskarpen forekommer naturligt i østasiatiske søer og floder. Det er en meget vigtig dambrugsfisk i den del af verden, men på vores breddegrader er det den vegetariske levevis, der gør den efterspurgt. Arten kan blive over 1 meter lang og veje over 30 kg. I vores havedamme vil den ikke blive nær så stor, men man skal dog være opmærksom på, at den med tiden kan få en betragtelig størrelse. Den yngler opstrøms i større floder i vand med god bevægelse og ret høje temperaturer, så den vil ikke yngle i Danmark. Græskarpen er kendt for sin store appetit på vandplanter og trådalger, og den kan være en stor hjælp til bekæmpelse af trådalger. Den kan æde en plantemængde på mere end dens egen kropsvægt i døgnet. Plantematerialet bliver ikke omsat særligt effektivt i dens tarmsystem, derfor skal man sørge for et kraftigt filtersystem, hvis man har flere individer. Arten trives bedst i en flok. Den findes i både en guld- og en albinoform. Husk at den ikke må udsættes i naturen, hvis man på et tidspunkt ønsker at komme af med græskarperne.

Sølvkarpe (Hypophthalmichthys molitrix)
Sølvkarpen hører hjemme i det østlige Asien og er verdens vigtigste dambrugsfisk. I vores del af verden bliver der lavet forsøg med at anvende arten til algebekæmpelse, da den bl.a. lever af at filtrere svævende alger fra vandet. Den har medført meget store problemer rundt omkring i verden, hvor man har udsat den. Her i Danmark kan den ikke yngle, men den må alligevel ikke udsættes i naturen. Den kan blive 150 cm lang og veje op til 50 kg. I vores havedamme kan den leve i årevis uden at blive alt for stor. Har man mange svævende alger og vil forsøge sig med et alternativ til UVC-belysning, kan sølvkarpen være en mulighed. Den trives bedst i en lille flok.

Bitterling (Rhodeus amarus)
Bitterlingen er en europæisk art (med meget nære slægtninge i Asien), som ikke findes naturligt i Danmark. Den kan blive omkring 10 cm, men er oftest mindre. Med sine flotte farver og spændende ynglebiologi er den en fin lille art i havedammen, og har man ikke lyst eller plads til store fisk, er den et oplagt valg. Bitterlingen lægger sine æg i dammuslinger og ynglen tilbringer den første måneds tid inde i muslingen. De bliver kønsmodne i 1-års alderen, og for at få dem i leg sætter man muslinger ud på et lavvandet område i dammen. Man kan f.eks. anvende urtepotter eller bakker med sand til muslingerne, så man har styr på, hvor de er henne og derved kan få fornøjelse af at iagttage den spændende adfærd. Man får mest glæde af arten, hvis man anskaffer en flok, så hannerne territorialadfærd kan ses. Bitterlingen lever mest af planter, men både kiselalger og delvis nedbrudte plantedele ryger også ned, så arten hjælper til med at holde dammen ren. Den tager også lidt krebsdyr og insektlarver. Foderet kan f.eks. være småt foder til koikarper. Der er fremavlet en gylden albinovariant.

Grundling (Gobio gobio)
Grundlingen er en lille hjemmehørende art, der sjældent bliver mere end 13 – 15 cm. Den trives fortrinligt i selv ganske små havedamme, og er med til at holde bunden ren for foderrester og andet spiseligt. Der ses ret hyppigt opdræt rundt omkring i damme, og man vil her ofte se små grupper af ungfisk svømme rundt på lavt vand langs kanten. I meget varme perioder er det en fordel at belufte vandet, så man sikrer at iltindholdet er tilstrækkeligt højt. Den naturlige fødesøgning foregår ved bunden, og man kan derfor benytte små synkende foderpiller, men den kan vænnes til at tage foder ved overfladen. Den går ikke i dvale i modsætning til flere af de andre arter, derfor skal den fodres lidt i vinterens løb. Hvis der er myggelarver i dammen, vil grundlingen spise af dem.

Regnløje (Leucaspius delineatus)
Regnløjen bliver også kaldt for sølvfisk, og er også er en hjemmehørende art. Det er en ganske lille fisk, der sjældent bliver mere end 6-7 cm. Det er en af de få arter, der ikke efterstræber æg og yngel af vores padder i nævneværdig grad, derfor kan den også anbefales til naturdamme. Den bør holdes i en god flok, som man ofte vil se tæt ved overfladen, hvor de tager små insekter og plantedele, og også lidt svævende alger. Den yngler ganske villigt, så selv om den kun bliver få år gammel, kan man sagtens have en fungerende bestand i årevis. Hannerne er territoriale, og lokker hunnerne hen til en udvalgt plads, hvor æggene bliver afsat i små fine bånd. Hannen passer på æggene indtil de klækker. Det er bedst at anskaffe arten først på sæsonen, for den er sart ved transport, specielt ved højere temperaturer.

Elritse (Phoxinus phoxinus)
Elritsen er en flot lille fisk, typisk 6 8 cm, der tidligere var ganske almindelig som akvariefisk, hvilket den egner sig fint til. Den trives også godt i havedammen og er et fint valg, hvis man kun har en ganske lille dam og vil finde et alternativ til f.eks. guldfisk. Arten ses dog ikke så ofte udbudt til salg. Den hører til vores naturlige fauna og lever i vandløb, så den kan godt lide lidt god vandbevægelse i dammen. Elritsen lever først og fremmest af små krebsdyr og insektlarver, men kan også tage lidt trådalger. I havedammen kan vi f.eks. fodre med småt pillefoder.

Solaborre (Lepomis gibbosus)
Lepomis-slægten omfatter en række nærtstående arter, men det er dog almindelig solaborre (L. gibbosus), vi normalt ser i handelen. Den bliver hos os op til ca. 20 cm, men oftest mindre. Det drejer sig om en meget farvestrålende art med en spændende yngleadfærd: Hannerne danner territorier, og graver gruber i bunden, hvor de meget ivrigt passer æg og unger. Hannerne kan endda hente unger tilbage til gruben i den første periode af deres liv. Adfærden kan selvfølgelig bedst ses hvis man anlægger et fladbundet område med ret lavt vand. Solaborren er kendt for at æde karpelus og er derfor bl.a. udsat i en del put-and-take-søer, men den anses som uønsket i naturlige vande og må ikke udsættes i naturen. Den er let at fodre og tager villigt forskellige fodertyper både fra overfladen og fra bunden.

Næse (Chondrostoma nasus)
Næsen (nogle gange kaldet næsefisk) er en europæisk art, der jævnligt ses udbudt til salg i havecentre. Den findes ikke naturligt i Danmark. Den kan blive op til 50 cm, men i vores damme kun 20 – 30 cm. Denne art tager villigt korte trådalger, så den er en god hjælp til at holde algerne på bassinfolie, sten og dekorationer nede. Man bør anskaffe sig en lille flok på f.eks. 6 – 10 individer. I naturen forekommer den i strømmende vand, så den foretrækker god vandbevægelse i havedammen. I perioder med meget varmt vejr bør man sikre iltindholdet med en supplerende luftpumpe. Næsen tager både foderpiller fra vandoverfladen og synkende foder.

Dværgmalle (Ameiurus nebulosus)
Tidligere blev dværgmallen jævnligt solgt som akvariefisk og den ses stadig en gang i mellem i havecentre. Det drejer sig om en art, der hører hjemme i Nordamerika, men den trives også på vores breddegrader. I det sydlige Europa er der talrige ynglebestande i naturen, der kan være stærkt problematiske for den naturlige fauna. Om den med tiden kan optræde invasivt i Danmark er uvist, men det er ulovligt at udsætte den i naturen.
Her i landet kan man forvente, at den bliver op til ca. 30 cm og da den kan æde selv ret store fisk, skal man overveje, hvad man sætter den sammen med. Den er ret mørk i farven, er mest nataktiv og vil gerne have skjulesteder, så det er en art, der kun kan anbefales, hvis man gerne vil prøve en specialitet.

Nordamerikansk løje (Cyprinella lutrensis)
Denne smukke løje, der i hjemlandet kaldes red shiner, er en nordamerikanske fisk, der fra tid til anden udbydes til salg. Den bliver typisk op til 9 cm og er en udpræget flokfisk, så man bør holde mindst 10 og meget gerne 20–30 stykker sammen. Den trives fint i selv ret små havedamme, men kræver en rimelig vandbevægelse. Arten tager villigt mange slags foder. Man skal være opmærksom på at de nordamerikanske løjer ikke er vinterhårdføre, så vi man være sikker på at bevare fiskene vinteren over, bør de tages ind når havedammen når ned på ca. 10 °C. De kan så trives fint i et uopvarmet akvarium vinteren over, og sættes ud igen til foråret.

Regnbueelritse (Notropis chrosomus )
Den nordamerikanske regnbueelritse (rainbow shiner) bliver 5–8 cm lang, og kræver derfor ikke ret meget plads. Den ses ikke så tit i handlen (endnu!), men den et fint supplement til en lille havedam. Den sætter pris på lidt bevægelse i vandet, og trives bedst i en god flok på mindst 10 individer. Den er altædende, men skal selvfølgelig have foder der passer til dens størrelse. Ved temperaturer under 10 °C trives arten dårligt, så om efteråret bør man tage man fiskene ind og lade dem overvintre i et uopvarmet akvarium. De kan så sættes ud igen, når vandet i dammen kommer over de 10 °C igen.

Regnbueelritse

 

 

 

Hanner af regnbueelritse i legedragt

 

 

 

 

Fisk i havedammen

 

De fleste havedamejere vælger at holde fisk i deres dam. Det er der selvfølgelig mange gode grunde til og derfor skal man allerede i planlægningsfasen overveje, hvilke fisk man finder mest interessante. Forskellige arter stiller forskellige krav til deres omgivelser, så lidt planlægning er påkrævet, så man får mest glæde af både dammen som helhed og af de valgte arter.

Det er muligt at holde mange forskellige arter i havedammen, hvis de blot stammer fra nogenlunde samme klimazone som Danmark. Men naturligvis må man overveje hvilke krav de stiller, hvor store de bliver, om de i det hele taget virker attraktive, om det evt. drejer sig om rovfisk, eller de måske stiller nogle krav, der er for svære at opfylde. Ofte bliver fiskene vi holder i vores havedamme betegnet som koldtvandsfisk, hvilket er en sandhed med modifikationer. Tænk bare på guldfisk og koi, der er de to mest populære arter: De stammer fra varmere himmelstrøg, men trives fint her i landet.

Når man skal beslutte sig for hvilke fisk, man vil have i sin dam, er det nødvendigt at se på både deres adfærd og størrelse. Hvis pladsen, man har til rådighed, ikke rækker til at holde de store arter, bør man selvfølgelig vælge nogle af dem, der ikke bliver så voldsomme. Måske har man en naturagtig dam i tankerne og vil også gerne have padder og insekter til at trives. I den situation skal man overveje om man overhovedet vil have fisk i dammen, eller det skal være det naturlige dyre- og planteliv, der tilgodeses.
Vælger man store arter som koi, emder, græskarper og ikke mindst stør, skal man huske på, at disse fisk har et meget højt stofskifte og æder masser af mad. Derfor skal de, ud over rigelig plads, også have store og effektive filtersystemer. God plads til de større arter gælder både et passende overfladeareal og ikke mindst en god vanddybde. Det giver både fiskene plads til at vokse og udfolde en naturlig adfærd, samt en realistisk mulighed for, at fiskene også kan komme igennem vinteren uden problemer.

Hvis man er tvivl om hvilke arter og sammensætninger af fisk man skal vælge til dammen, så spørg os gerne til råds.

 

Fiskehejre og andre uønskede gæster

 

Fiskehejren udgør et meget almindeligt problem for havedamsejere. Den lever som bekendt hovedsageligt af fisk, men kan faktisk godt tage f.eks. mosegrise, og dem har vi jo ikke lyst til at have i nærheden af vores dam. Det kan være meget vanskeligt at sikre sig fuldstændig mod denne effektive fisker. Hejrerne er i årenes løb blevet mindre sky og og territoriale, særligt bestandene i og omkring København.

Vil man sikre sig hundrede procent mod besøg af fiskehejren og andre uønskede gæster (katte, mink osv.), er man nødt til at have sin dam helt overdækket af metalnet med en meget lille maskestørrelse. Man kan sammenligne det med at holde fugle i en voliére, dem beskytter man jo også så godt man kan mod rovdyr. Det er nu nok de færreste, der synes at et fintmasket metalnet er særlig dekorativt, og derfor må vi ty til andre metoder.

Når dammen anlægges, kan man forhindre hejrer og katte i at nå vandoverfladen ved hjælp af lodrette kanter i dammen. Et lavt vandspejl i forhold til bredden udgør en fysisk forhindring for rovdyrene. De færreste katte går frivilligt i vandet og hvis dammen er dybere en 50-60 cm, kan hejren ikke bunde. Men det kan være vanskeligt at lave en flot dam med lodrette sider og en afstand til vandoverfladen på 60 cm. Mindre afstand vil selvfølgelig stadig give hejren problemer og selv 25 cm giver den en meget mindre aktionsradius.

Men der er ting, vi kan gøre:

Indhegning med fiskesnøre eller andre tynde liner. Lodrette pinde (bambus virker fint) stilles op hele vejen rundt langs bredden og snører spændes ud imellem dem hhv. 20, 40 og 60 cm over jorden. Hejrerne lander på jorden ved siden af dammen, og bliver så standset af hegnet. Mange steder virker dette ret effektivt.

El-hegn. Samme princip som fiskesnøren, men med el-hegn får hejren og katten et ordentligt rap og vil forhåbentlig aldrig vende tilbage.

Plastikhejre. Opstilling af en eller flere naturtro plastichejrer virker nogen steder, da nogle hejrer stadig er territoriale og vil opfatte dammen som optaget. Det virker ikke alle steder, men er en beskeden investering i forhold til at miste sine fisk. Plastichejrerne skal holdes fri for alger og andet smuds, og skal flyttes jævnligt for at beholde deres virkning. I nogle damme har plasticattrapper af både hvide og sorte svaner vist sig at have en god effekt.

Plastikfisk. Her opfordrer man hejren til at tage en let tilgængelig fisk tæt ved vandoverfladen, men da den sidder fast, skulle hejren gerne blive så træt af problemerne, at den finder nye jagtmarker.

Sprinklersystem. Et sprinklersystem styret af en bevægelsesføler overrasker med både lyd, bevægelse og pjaskende vand, som kan skræmme både hejrer og katte væk fra dammen. Er ret effektivt.

Aktivitet i haven begrænser antallet af ubudne gæster, men om sommeren dukker både hejrer og katte ofte op ved solopgang, hvor de færreste er aktive i haven. Nogle haveejere lader derfor deres hund overnatte ved dammen.

Fodertyper

Foder

Fiskene i vores havedam skal naturligvis have noget ordentligt foder, så de kan trives vokse. I det følgende kan man se lidt om en række fodertyper vi fører i Superkoi, og vi vil naturligvis gerne give gode råd i vores butik, når der skal indkøbes foder. Ud over de nævnte typer kan man godt forsøge sig med et lille supplement af f.eks. lidt rejer, en halveret appelsin, et par regnorm fra haven osv. Man skal blot huske på, at fiskenes hovedfoder skal være af en ordentlig kvalitet, da man ellers ikke opnår den ønskede vækst og nogle flotte farver. Det gode foder stimulerer fiskenes immunforsvar og har man lyst til at forsøge sig med opdræt, er det også væsentligt med korrekt ernærede fisk.

Hovedfoder:

Koi Special:
En fodertype udviklet specielt til koikarper. Det er baseret på råstoffer af høj kvalitet, og er sammensat, så det tilgodeser alle koiernes ernæringsmæssige fisks behov. Foderet indeholder en række gavnlige vitaminer og mineraler, giver en god vækst og fremmer fiskenes immunforsvar. Farverne bliver mere intense fordi der er tilsat tørret spirulina (en meget proteinrig alge). Koi Special er et fuldfoder, som de øvrige beboere i havedammen også kan spise. Koi special findes i en 4 mm pille og som 8 mm piller. Foderet flyder.

Proteinfoder:
Proteinfoder indeholder, som navnet siger, ekstra meget protein, der giver en god vækst i sommerperioden og gør det nemmere at fede fiskene op inden vinter. Denne fodertype bør bruges i en periode på ca. 3 uger, for at opnå den bedste effekt. Foderet flyder.

Flagefoder:
Bruges til yngel og småfisk, der ikke kan gabe over de normale typer af pillefoder. Det er ikke tilstrækkeligt som fuldfoder til de større arter, men kan fint supplere den daglige fodring. Foderet flyder.

Allround Basic:
Er et fuldfoder til guldfisk og andre almindelige fisk, som f.eks. guldemder, guldskaller. Foderet udmærker sig ved at have nok vitaminer, mineraler m.m. til denne type fisk. Der må gerne fodres flere gange om dagen. Foderet flyder.

Størfoder:
Et helt særligt og meget proteinrigt foder, som tager højde for at støren søger føden fra bunden med sine skægtråde foran munden. Størens behov for protein er stort, hvilket er tilpasset i denne fodertype. Foderet kan bruges til alle de forskellige arter af stør. Findes som 3- og 6 mm piller. Foderet synker.

Specialfoder:

Immunfoder:
En fodertype med et ekstra højt indhold af næringsstoffer og vitaminer, der styrker fiskenes immunforsvar.

Ikeda Godbidder:
En serie af frysetørrede naturlige fødeemner til havedammens fisk. Frysetørring bevarer foderets naturlige egenskaber., og samtidig undgås mulig spredning af parasitter og sygdomme fra de levende fødeemner. Ikeda Godbidder har et meget højt indhold af proteiner, vitaminer og naturlige farvestoffer. Fiskenes farver, fordøjelse og vitalitet forbedres og de vil være lettere at opdrætte. Det anbefales at Godbidderne bruges hver dag som supplement til fiskenes almindelige foder. Serien består af:

Artemia:
Artemia kaldes også saltsørejer og er en slægt af små krebsdyr med et meget højt næringsindhold.
Meget velegnet som fodertilskud til alle havedammens fisk.

Krill:
Krill kaldes også lyskrebs. De tilhører en orden af krebsdyr, der er en af de vigtigste organismer i havet.
Det meget høje indhold af protein og vitaminer gør krill særdeles velegnet som supplementfoder.

Mysis:
Mysida
er en orden af krebsdyr, der alle er velegnede som foder.
Indholdet af naturlige farvestoffer og kalcium kommer i høj grad vores fisk til gode.

Silkeorm:
Silkeorm er larverne fra silkesommerfuglen. De er fine som ekstra foder til alle havedammens fisk og som godbidder til karper man vil gøre håndtamme. Man kan evt. lade silkeormene bløde op i vand inden brug.

Tubifex:
Tubifex er en slægt af børsteorm, der lever på bunden af søer og floder. I naturen udgør de en del af fiskenes føde. Deres høje næringsindhold gør dem velegnede som supplementfoder til alle havedammens fisk.

Fodring

 

Når man skal fodre fiskene i havedammen, bør man gøre sig lidt overvejelser om hvordan især karperne lever og er tilpasset deres miljø. Fisk er vekselvarme, og det betyder at de har samme temperatur som vandet de lever i, og at de ikke skal bruge energi på at holde kropstemperaturen på 37 °C sådan som vi pattedyr gør det. Fiskenes stofskifte bestemmes af den omgivende temperatur, så de kan ikke omsætte så meget når det er koldt som når det er varmt.

Guldfisk og enkelte andre arter er bedre til at omsætte foder når det er koldt end karperne. Vi skal fodre vores fisk når temperaturen i vandet kommer over 8–10 °C, men hvis det bliver rigtigt varmt (dvs. over ca. 28 °C), skal vi passe på med for kraftig fodring, fordi omsætningen af foder kræver ilt, og iltindholdet i vandet falder, jo højere temperaturen bliver. Derfor kan fodring føre til så lavt iltindhold i vandet at fiskene kommer i fare. Ved temperaturer mellem 18 og 26 °C kan vi fodre kraftigt og få rigtig god vækst i vores fisk.

Karper hører til de fisk, der ikke har en mavesæk. Det vil sige at overfodring blot vil føre til at der kommer ufordøjet foder igennem fiskene. Derfor er det en god idé at fordele fodringen over flere omgange; derved får fiskene tid til at optage næringen. Ved fodring af flere omgange kan vi sikre at fiskenes har noget at fordøje dagen igennem, og vi kan få en bedre vækst hos vores karper.

Stør stiller særlige krav til foderet. De har et ret højt stofskifte og dermed stiller de krav om, at blive fodret ordentligt. Til størene bruger man specialfremstillet foder, der synker til bunds, så det er let at finde. De er alt for langsomme til at æde fra overfladen. Karperne og de andre fisk finder selvfølgelig hurtigt ud af, at der også dukker noget godt op ved bunden. Man kan fodre to forskellige steder i dammen, så størene fodres et sted, mens de andre fisk er optaget af at æde et andet. Med lidt tålmodighed kan man gøre størene så tamme, at de kan håndfodres og så kan man jo dels få givet dem en god portion foder og dels holde de andre fisk væk. Selvfølgelig tager de andre arter ikke skade af størfoder, men det er kraftig kost og det er bedst at alle fisk får det rigtige foder. Da størene som bekendt kan bliver meget store, kræver de forholdsvis meget foder, men de æder ret langsomt, så det er godt at være opmærksom på, hvor meget de rent faktisk får. Også her er flere mindre portioner at foretrække frem for en enkelt stor. Man skal være opmærksom på at størene skal fodres året rundt, de kan klare sig med små fodermængder om vinteren, men de skal altså holdes i gang. For det meste giver det ingen problemer med de andre fisk, der som regel ikke søger føde ved lave temperaturer. Hvis størene vil håndfodres, er det lettere at følge med i hvor meget foder de får.

Andre arter – de arter, der ikke specifikt er nævnt her, kan stort set alle fodres med et fuldfoder af god kvalitet. Småt foder til karper kan med fordel suppleres med forskellige naturlige frysetørrede emner. Hvis man er i tvivl, så spørg os til råds.

Som udgangspunkt skal fiskene fodres dagligt og mængden justeres efter årstiden. Der kan dog være situationer, hvor man skal undlade at fodre, eller i hvert fald være tilbageholdende. Når en fisk er stresset, har den svært ved at optage foderet ordentligt. Det vil sige, at man skal være opmærksom, når man anskaffer nye fisk. Både de nye og de fisk, der allerede er i dammen, vil være stressede i et vist omfang indtil de lige har lært hinanden og den nye situation at kende. Derfor bør der fodres forsigtigt i forbindelse med nyanskaffelser. En anden og meget meget væsentlig ting i forbindelse med fodring er filterets kapacitet. Man skal være sikker på at det kan følge med og omsætte de ekstra næringsstoffer flere individer i dammen producerer. Derfor er det altid en god idé at være lidt tilbageholdene, indtil man ved at alt er i orden, og løbende at måle om der er for meget ammonium eller nitrit i vandet. Iltforholdene skal også være i orden. Et filter fungerer ikke, hvis der er mangel på ilt, og fiskene kan naturligvis heller ikke tåle for lavt et iltindhold.
Hvis man tilsætter noget ekstra biostart eller lignende (som da filteret skulle sættes godt i gang i foråret), kan man hjælpe filteret til at fungere optimalt og derved sørge for, at man kan fodre sine fisk grundigt i den varme periode og holde dem i god vækst. Når man måler vandets iltindhold, vil man opdage, at ilten nærmest bliver suget ud af vandet, når der er lavtryk. Så selv om et kraftigt uvejr måske nok tilfører frisk vand og pisker dammens overflade, så vil man kunne opleve at iltindholdet alligevel bliver for lavt. Hvis returvandet fra filtret plasker ned og bryder vandoverfladen, vil der for det meste blive tilført tilstrækkeligt med ilt til dammen. En god og kraftig luftpumpe vil dog altid være at anbefale, for hvis uheldet er ude og filterpumpen stopper, har man mulighed for at tilføre tilstrækkelig ilt til at fiskene overlever.

Der kan være forskel på fiskenes lyst til foderet. Skulle de en gang i mellem ikke virke særligt sultne, skal man selvfølgelig tilpasse fodermængden efter deres appetit. En enkelt fastedag en gang i mellem kan også være udmærket. Så vil man måske også opleve, at karperne græsser på dammens sider og måske oven i købet fjerner nogle trådalger. Hvis vandet virker lidt uklart (af noget andet end svævende alger), eller det ligefrem lugter lidt, så er det en god idé at springe fodringen over den dag.

Man bør også tænke på, at der kan være en del variation i foderbehovet afhængigt af fiskenes størrelse, alder og eksakte stamtræ. Visse koikarper, f.eks. karashigoi og chagoi, vokser mere og hurtigere end f.eks. kohaku, sanke og showa.

Når alt det skal omsættes til en fornuftig fodring af fiskene, kan det være en hjælp med lidt skemaer, der viser fiskenes vægt, hvor meget de skal fodres afhængigt af temperaturen og hvor meget. (Se: Fodertabeller)
Hvis man tager udgangspunkt i de særlige forhold beskrevet ovenfor og sammenholder det med den følgende tommelfingerregel, så har man et godt udgangspunkt for at fodre sine fisk korrekt.

Tommelfingerreglen: Ved 22 °C spiser voksne fisk 1% af deres kropsvægt i døgnet.

Ungfisk skal have mellem 2 og 5 gange så meget, afhængigt af hvor tæt de er på at være voksne. BEMÆRK: man må aldrig fodre mere end at alt foder bliver spist indenfor 5-10 minutter! Det er så godt som altid bedre at fodre mindre portioner af flere omgange, for så bliver foderet spist i stedet for bare at rådne op i vandet.

 

Huskeliste:

  • Fodring gennem de forskellige årstider – se fodertabel
  • Varieret fodring
  • Flere fodringer i mindre portioner

Forårsklargøring

 

Når vi nærmer os jævndøgn, er det tid til lidt arbejde med havedammen.

I januar skal der normalt ikke laves noget i eller omkring havedammen bortset fra regelmæssig kontrol af vintersikringen. Men foråret kan begynde allerede sidst i februar, og så skal man kontrollere, at alt er i orden, når isen smelter. Der kan være enkelte døde fisk eller andre dyr, der skal fjernes inden de går i forrådnelse. Ofte vil der være lidt rådnende plantedele, der skal fjernes. I marts kan man beskære forskellige planter både langs kanten og i dammens sumpzone. Planter, der er visnet i vinterens løb skal naturligvis klippes væk og planter, der er blevet for store, kan deles. Har man anbragt planter, der har vist sig at blive for store og voldsomme, er det tid til helt at fjerne disse, inden de begynder at brede sig og vokse endnu mere fast. Anskaffelse af nye planter bør vente til sidst i april eller gerne maj., men man kan jo sagtens lægge planer for de ændringer, man har lyst til at lave.

Det er også ved forårsklargøringen at dammens kanter skal ses godt efter. Jorden rundt om dammen kan have sat sig lidt i vinterens løb, og vandet fra græsplænen, staudebedet eller terrassen må helst ikke løbe ud i dammen, fordi der så ilføres uønskede næringsstoffer, der kan fremme algevæksten.

Selvom om der ikke fodres i vinterens løb (medmindre man har stør), bliver der alligevel omsat og nedbrudt en række stoffer, der virker som næring for algerne.
En udskiftning af en del vand vil selvfølgelig være en fordel, så næringsstoffernebliver fortyndet og fiskene får en gang friskt vand. Det vil være oplagt at gøre samtidig med en oprensning af dammen. Her er der 2 muligheder, enten at rense i bund eller en lettere rengøring. Vi anbefaler at man med nogle års mellemrum renser helt i bund, hvilket vil sige, at man flytter fiskene over i et midlertidigt bassin og herefter tømmer dammen for vand og rengør den. (I damme med bunddræn vil dette evt. kunne undlades) I de mellemliggende år er det som oftest tilstrækkeligt at bruge et net og en damstøvsuger. Selvom vinterforberedelsen var nok så grundig, vil der altid være kommet lidt blade og andet slam i dammen i vinterens løb. Grene og andre større ting fjernes med et stort net, og det fine slam kan fjernes med en damstøvsuger. Når man så påfylder nyt vand, er vandskiftet jo ordnet ved samme lejlighed. I mindre damme (op til ca. 3.000 liter), vil det være passende at skifte ca. 1/3 af vandet, lidt mindre kan gøre det ved større damme. I forbindelse med så store vandskift, kan man skåne fiskene (og alle de andre organismer i dammen) ved at tilsætte bassinstart.
Når man rengør sin havedam, vil man naturligvis lægge mærke til de grønlige/brunlige belægninger, der findes på alle overflader i dammen. Vær opmærksom på at denne biofilm udgør en væsentlig del at dammens naturlige biologiske filtrering, fordi biofilmen omsætter store mængder næringsstoffer, og filmen får dammen til at fremstå mere naturlig. I øvrigt er filmen så godt som umuligt at slippe af med!

Har man bunddræn i havedammen, vil der næppe være ret meget slam at fjerne i selve dammen, hvis filteret i øvrigt er blevet vedligeholdt regelmæssigt. Men selvfølgelig skal man være opmærksom på evt. behov for pasning og rengøring.

Dammens tekniske udstyr skal også kontrolleres og vedligeholdes. Mange tager pumper, filtre og UVC-enheder inden døre i vinterens løb. Det skal alt sammen gøres rent og renses for kalkbelægninger, o-ringe og pakninger skal ses efter og smøres med et silikonesmøremiddel. Det kan være en fordel at udskifte pakninger, der har mistet elasticiteten. Røret i UVC-enheden bør skiftes regelmæssigt, og det er en fordel hvis det er rigtigt effektivt, når de første drilagtige svævende alger begynder at vise sig om foråret. Hvis selve filtermediet er skum eller lignende, skal dette også kontrolleres. Man skal mærke om det virker spændstigt (som da det var nyt), eller det er blevet stift/blødt/slattent eller strukturen på anden måde virker forkert. Hvis filtersvampene ikke er i orden, skal filtret renses alt for ofte og filtereffekten bliver langt under det optimale.

Fodringen af fiskene skal begynde ved ca. 10 °C, så filtersystemet skal være så godt i gang som muligt inden temperaturen når dertil. Har man haft en langsom filtrering til at køre vinteren igennem, har der været en vis nedbrydning af affaldsstoffer i denne periode, men den gavnlige bakteriekultur bliver reduceret af de lave temperaturer. Derfor er det altid en god ide at sætte skub i nedbrydningsprocesserne ved at tilføre noget biostart, for derved at sikre en god og sund bakteriekultur. Det er endnu vigtigere ved opstart af et filter, der har været tømt i vinterens løb; i det tilfælde vil det være en god idé at tilføre biostart af flere omgange gange i den første tid efter opstarten. Det anbefales at måle vandets indhold af kvælstof (specielt nitrit) regelmæssigt (f. eks. hver anden dag) i opstartsfasen, så man kan holde øje med om alt fungerer som det skal, inden der kommer nye fisk i havedammen. Har man haft sartere fisk gående inden døre i vinterens løb, er det også så småt nu man skal tænke på, at få dem tilbage i dammen.

Et besøg hos os i Superkoi kan forhåbentlig også give inspiration til forårets og sommerens projekter i havedammen.

Huskeliste:

  • Oprensning af dammen
  • Vandskift og tilsætning af bassinstart
  • Rengøring og kontrol af dammens tekniske udstyr samt udskiftning af UVC-rør
  • Tilsætning af biostart og kontrol af filterfunktionen ved at måle nitritindholdet

Guldfisk

 

Guldfisken er en af de mest populære og bedst egnede fisk i havedammen. Det er en kulturvariant af den asiatiske sølvkarusse (Carassius auratus), som er blevet opdrættet i Kina i over et tusind år. De første guldfisk kom til Danmark allerede i 1700-tallet, og den har været populær både som akvariefisk og i vores havedamme lige siden, fordi den er flot og farverig og let at holde. Den stiller ikke særligt store krav til dammens størrelse, og den kræver ikke så højt et iltindhold i vandet som mange andre arter.

Guldfisk kan holdes i damme på få hundrede liter og opefter, man skal blot sikre sig en dybde på mindst 80 cm, så man undgår bundfrysning om vinteren. Arten trives bedst i en lille stime på mindst 10 individer og gerne flere, hvis pladsen rækker til det. Guldfisk er for så vidt altædende, men selvfølgelig trives og vokser de bedst, når de bliver fodret korrekt. Der findes mange slags velegnet foder i handlen, men for at fastholde og fremhæve fiskenes flotte farver, bør foderet indeholde stoffer, der naturligt fremmer farverne. Guldfisk er ganske lette at få til at yngle og det er da også den art, der oftest ses unger af i havedammen. Fiskene går i leg ved en vandtemperatur på ca. 20 °C, og hvis der er godt med planter, som ynglen kan gemme sig i, skal der nok overleve en hel del unger. Ofte farver ungfiskene først ud efter 3 år, og enkelte vil forblive mørke på grund af sollysets lave intensitet her i Danmark. Selvom vi regner guldfisk for at være en af de mindre arter, kan den blive over 50 cm og veje over 3 kg! I havedammen bliver den som regel kun godt 20 cm.
I Danmark findes guldfisken mange steder i naturen som følge af udsætninger. Mange mennesker kan ikke få sig selv til at aflive overskydende yngel og sætter dem ud rundt omkring. Da den ikke er naturligt hjemmehørende i Danmark, må den selvfølgelig betragtes som uønsket, og den kan gøre stor skade på vores, i forvejen truede, bestande af padder.

Varianter

Der findes et meget stort antal varianter af guldfisk. De varier både kropsform, farver og mønstre. Her blot de mest almindelige:

Almindelig guldfisk – En variant med en kropsform som en karusse og med farver, der varierer fra gult til rød ofte med nogle sorte tegninger. Fiskene skal helst være ensfarvede og gerne have et metallisk skær.
Gul-guldfisk

 

 


Gule guldfisk

 

 

Komet-guldfisk – En slank, oftest rødlig, variant med en meget lang rød eller hvid halefinne.

Sarasa-guldfisk – Er kendetegnet ved en hvid bundfarve med et rødt mønster. Fiskene er meget synlige i havedammen og farverne skal derfor være så klare og dybe som muligt.

Shubunkin – Er en meget spraglet variant. Der forekommer både blå, røde, hvide, gule, orange og sorte nuancer. De mest eftertragtede typer har en overvejende blå bundfarve. Ofte har fiskene ingen skæl, hvilket giver nogle meget veldefinerede farver.
Shubunkin

 

 

 

Shubunkin

 

Slørhaler – Ved et intensivt avlsarbejde er der fremkommet en masse forskellige varianter af slørhaler. De er kendetegnet ved en meget kortere og mere plump kropsform end andre guldfisk, de har tit dobbelte halefinner og abnorm hudvækst ved og på hovedet. Slørhaler skal passes som almindelige guldfisk, dog skal man være opmærksom på, at de ikke er særligt vinterhårdføre, så det er bedst at tage dem ind om vinteren.

slørhale 800

Karper

Fremhævet

 

Den naturlige form af karpen spiller ikke den store rolle i forbindelse med havedamme. Det er oprindeligt en art med en udbredelse omkring Sortehavet, det Kaspiske Hav og Aralsøen. Nu til dags findes den meget vidt udbredt på hele jorden, da den både har været en meget vigtig spisefisk og nu også er særdeles populær som sportsfisk. Ud over vildkarper findes der former som skælkarper, spejlkarper og læderkarper. Deres skælbeklædning varierer alt efter typen og kulturformerne er ofte meget højryggede og kan være næsten runde. De farvestrålende koikarper (sandsynligvis en hybrid af østasiatiske karper (Cyprinus rubrofuscus) og europæiske karper (Cyprinus carpio)) er meget populære som prydfisk i haven. Det er fisk, der grundet et intenst og omhyggeligt avlsarbejde nu findes i et meget stort antal smukke varianter. Her er det specielt de japanske opdrættere, der er kendt for en lang tradition for dette arbejde. Der opdrættes dog også karper i USA, Israel, Europa og flere andre steder.

Blandt de mest kendte varianter er:

Kohaku: En hvid fisk med røde tegninger. Den hvide grundfarve skal være så hvid som muligt, og de røde tegninger skal være ‘passende’ fordelt på fisken. En af de allermest populære varianter.
Sanke: Også en variant med en hvid grundfarve, men med både røde og sorte tegninger. Farverne skal være så klare som muligt og den sorte tegning må ikke være udbredt på fiskens hoved.
Showa: Minder om sanke, men skal ses som en sort fisk med røde og hvide tegninger. De sorte tegninger skal også være udbredt på fiskens hoved.
Ogon: Egentlig en ensfarvet gylden metallisk fisk, men betegnelsen bruges som oftest generelt om ensfarvede typer.
Det er utroligt spændende at sammensætte en gruppe af forskellige koikarper i havedammen og det kan blive en spændende passion, ja næsten en livsstil for nogen. Der findes flere hundrede forskellige former og i øvrigt er to fisk aldrig helt ens, så der kan virkelig være noget at arbejde med. Man skal være opmærksom på, at koikarper udvikler deres farver over tid og de skal være adskillige år gamle inden denne proces når sit endelige resultat.

 

Karper kan blive over en meter lange og veje over 20 kg. Så selv om de ofte er væsentligt mindre i vores havedamme, er det stadig store fisk, der kræver at vi giver dem ordentlige forhold. Dammens størrelse spiller naturligvis en afgørende rolle for hvor længe man kan have dem gående, inden de bliver for store. Karper kræver en effektiv filtrering og et ordentligt foder, og de har det allerbedst omkring 22–25 °C, hvor de gerne tager en masse foder og derfor vokser bedst. Husk at iltindholdet i varmt vand ikke er særligt højt, så derfor bør man installere en kraftig luftpumpe, både af hensyn til karperne og til effektiviteten af filtret. Karperne fodres med pillefoder i en mængde, som bliver spist op på 5-10 minutter. Under ca. 10 °C bør man ikke fodre karper, for de kan ikke omsætte foderet, der så bare forurener dammen. Karperne kræver ud over en fornuftig størrelse dam også en god vanddybde, så de kan klare vinterens lave temperaturer. Derfor skal dammen mindst være 100 cm dyb, og meget gerne væsentligt dybere.
shutterstock_201313019

 

 


Livlige koi der venter på foder

Klartvandsgaranti

De fleste seriøse fabrikanter giver en klartvandsgaranti på deres produkter. Det vil sige, at der gives en garanti på, at det filtersystem man nu vælger at købe er passende dimensioneret og vil sørge for klart vand i havedammen.

Superkoi giver naturligvis klartvandsgaranti på filtersystemer og løsninger valgt i samråd med os.

Hvad er definitionen på klart vand?

Ved klart vand forstås, at der ikke er en masse svæv og små partikler i vandet og at man uden problemer kan se sine fisk gennem vandet. Nogle fabrikanter holder sig til 1 meters klartvandsgaranti – andre mere.

Med tiden vil vandet kunne blive lidt brunligt, især hvis man ikke jævnligt skifter lidt vand i dammen eller filtrerer farven ud af vandet med enten aktivt filterkul eller ozon. (Se yderligere under filtrering). Denne lidt brunlige farve er ikke omfattet af klartvandsgarantien, idet vandet stadig er frit for partikler og svæv.

For at få klartvandsgaranti er det vigtigt at komme med de korrekte oplysninger til forhandleren. Her er en liste over de væsentligste punkter:

  • Hvor meget vand er der i dammen?
  • Hvilke og ca. hvor mange fisk er der i dammen?
  • Hvor dyb er dammen på det dybeste sted og i gennemsnit?
  • Hvor meget direkte sol falder der på dammen?

Med ovenstående informationer kan forhandleren sammensætte et filtersystem, der passer til netop din havedam.

Virker filtersystemet ikke efter hensigten, så skal vi lige bruge lidt flere oplysninger, for at kunne se om nogle af de allerede anskaffede dele forsat kan bruges.

  • Hvor stor er pumpen og hvilket fabrikat?
  • Hvilket filter har du?
  • Hvilken UVC-enhed har du?
  • Indvendig diameter på slanger og ca. længde
  • Evt. løftehøjde over vandspejl på dammen. (pumpes der f.eks. op til et vandløb eller et vandfald)?

Kan du ikke få en klartvandsgaranti fra en forhandler, så søg en anden, da filtersystemet måske nok er billigt, men hvis det ikke virker efter hensigten, så er det pludseligt ikke billigt mere.

Super Koi giver klartvandsgaranti på alle filtersystemer, som vi har anbefalet i samråd med den enkelte kunde.

Luftpumper

 

Der er mange gode grunde til at anskaffe sig en luftpumpe til havedammen, ikke mindst til nødhjælp i tilfælde af akut iltmangel. Iltmangel kan opstå hvis man er så uheldig at cirkulationspumpen til filtersystemet går i stå. Når luftpumpen tilfører vandet ekstra ilt, vil fiskene kunne overleve (i en periode!) trods manglende filtrering. Bemærk: Visse arter er ekstra iltkrævende, herunder stør og emder.

Læs resten

Stører

 

Stører er en omkring 200 millioner år gammel udviklingslinje med omkring 25 nulevende arter, så man kan godt sige at man med en stør har et levende fossil svømmende rundt i sin havedam. Stører er mellemstore til meget store fisk, og de arter, der holdes i havedamme, bliver fra lidt under en meter til over to meter lange. I naturen kan de allerstørste blive op til ca. 8 meter, og dermed drejer det sig om nogen af de allerstørste fisk, der findes.

Når man vælger at holde stører, skal man selvfølgelig tage højde for deres krav til omgivelserne, så de kan trives og vokse. Vandkvaliteten skal være i top, de skal fodres lidt anderledes end andre fisk i havedammen og der skal være rigelig plads i dammen.
Det bliver mere og mere almindeligt at holde forskellige arter af stør i havedamme. Det skyldes til dels at de er blevet tilgængelige i almindelig handel og i dag bliver solgt i mange havecentre, men også og ikke mindst, deres deres spændende udseende og adfærd i dammen, der ikke ligner noget andet. Det er også blevet meget lettere at holde stør i takt med at vi er blevet klogere på deres behov, og fordi teknikken til at skabe og vedligeholde en ordentlig vandkvalitet er blevet forbedret. Vi ser også at nyanlagte damme generelt bliver større og større, og det passer godt til disse store fisk.

Som udgangspunkt er stører hårdføre fisk, der er ret lette at holde. Hvis der dukker problemer op, skyldes det næsten altid dårlig vandkvalitet, lavt iltindholdet, eller dårlig/forkert fodring. Stører æder ikke trådalger, og de rydder heller ikke op på bunden af dammen, men skal derimod fodres med en synkende fodertype med et højt indhold af fiske- og krebsdyrmel. De kan ikke omsætte fodertyper med et højt vegetabilsk indhold, højst en lille smule soyamel. Myggelarver og forskellige typer af orm virker fint, både som et supplement og som et lokkemiddel, hvis de ikke rigtigt vil gå til foderet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at størerne er længe om at finde deres foder, så hvis man har andre fisk i dammen, skal man holde øje med om størerne får tilstrækkeligt med foder.
Tommelfingerreglen: Ved 22 °C æder voksne stør 3% af deres kropsvægt i døgnet.
Når det er koldt æder de mindre, men husk at størerne skal fodres året rundt. Brug derfor synkende foderpiller af god kvalitet – små piller til små fisk, store piller til store fisk.

Det er sjældent at en stør bliver syg, og parasitangreb hører også til sjældenhederne. Skulle man få brug for at behandle størerne mod parasitter, skal man være meget opmærksom på at de er meget sarte overfor medicin. Prøv i stedet med et saltbad: lav et kar med 1, 5 gram/liter, og lad den angrebne fisk gå der i 15 – 30 minutter hver anden dag over 6-8 dage. Man kan øge saltinholdet til 3 gram/liter, hvis fisken er virkelig hårdt angrebet. Husk at sterletter i modsætning til andre stør-arter ikke naturligt vandrer ud i havet, så derfor tåler de et højt indhold af salt dårligere end de andre arter. Hav derfor nettet klar, og hvis sterletten viser tegn på at gå i chok, må du flytte den tilbage i dammen (eller i et andet kar med helt fersk vand) med det samme.
Størene kan ikke svømme baglæns, og har derfor meget svært ved at vriste sig fri, hvis de sidder fast i lange trådalger, så det er vigtigt at man holder algerne nede, specielt hvis man holder ungfisk af de mindre arter. BEMÆRK: Størerne kan ikke tåle mange af de aktive stoffer i produkterne, man anvender mod alger.

shutterstock_147806426

 

 

 

 

Størens karakteristiske skægtråde

 

Det siger sig selv at store fisk kræver meget plads, og stører er ingen undtagelse. Som udgangspunkt er ca. 5000 liter fint til mindre individer, og hvis man ikke har plads til en stor dam, kan man jo nøjes med at holde unge individer og så måske lave en aftale med andre havedamsejere med bedre plads om at overtage dem, når de vokser fra dammen.
Størene er meget iltkrævende, og man bør belufte vandet med en kraftig luftpumpe ved temperaturer over 18 °C. Husk på at koldt vand kan indeholde væsentligt mere ilt end varmt og derfor er det en god idé at skifte en del af vandet med frisk koldt vand på varme sommerdage.

De følgende arter er de mest almindelige i havedamme:

Sterlet (Acipenser ruthenus)
Sterletten vokser ret langsomt og er den mindste art i handelen. Derfor er den særdeles velegnet til vores damme. I naturen bliver den op til ca. 120 cm, men oftest kun 60 – 80 cm i havedammen. Det er en ren ferskvandsart. Sterletten findes i en albinoform, der kan variere fra rent hvid til brun-orange eller spraglet. Denne variant vokser langsommere og bliver sjældent lige så stor som naturformen, hvilket er en fordel i små damme.
Albinosterlet

 

 

Albinosterlet

 


Sibirisk stør
(Acipenser baerii)
Den sibiriske stør ses ofte til salg i havecentre. Det er en art, der i naturen bliver op til ca. 2 meter og den kan veje op til 200 kg. I havedammen er op til godt en meter og ca. 10 kg almindeligt. Indtil en længde på ca. 1 meter kan denne art vokse med over 20 cm om året! Da den tillige er hårdfør, vil den være et godt valg til en havedam med en god størrelse. En gang i mellem dukker der næsten sølvfarvede individer op.

Diamantstør (Acipenser gueldenstaedtii)
Kaldes også for russisk stør. Kan blive noget over 2 meter i naturen og veje over 100 kg. I vores damme er det realistisk med ca. 125 cm og ca. 15 kg. Det er en meget populær art grundet det fine udseende, det hvide mønster kan dog godt falme noget med alderen. Diamantstøren vokser meget hurtigt og kræver en kraftig fodring. Derfor skal filtersystemet hellere være for stort end for småt. Hos denne art er ekstra iltning meget vigtigt og temperaturer over 25 °C tolereres dårligt.
Diamant

 

 

Unge diamantstør

 

Stjernestør (Acipenser stellatus)
Stjernestøren kaldes jævnligt for det tyske navn sternhausen (stjernehus). Det er en langstrakt art, der kan blive over 2 meter i naturen og den kan veje op til ca. 70 kg. I en stor havedam er 130 – 150 cm og en vægt på 10 – 15 kg realistisk. Stjernestøren kan ikke tåle et lavt iltindhold, så det er vigtigt med kraftig beluftning specielt i sommerhalvåret. Denne art er tilbøjelig til at springe mere end de andre arter.
stjernestør

 

 

Stjernestør

 

En gang i mellem dukker der andre arter op i handelen og det kan være både fristende og spændende at anskaffe disse. Det drejer sig om bl.a. Belugastør (Huso huso), den kaldes også hus på dansk (og har lagt navn til husblas). I naturen kan den blive kæmpestor (op til næsten 8 meter), og da det er en rovfisk, skal man selvfølgelig overveje om den nu passer i havedammen. I en stor dam eller sø vil en længde på helt op til 3 meter og en vægt på 100 kg være muligt. Den skal have god vandkvalitet og masser af mad, hvilket vil sige fisk af en betragtelig størrelse. Også Spadestør (Polyodon spathula) ses en gang i mellem. Det er en nordamerikansk art, der kan blive over 2 meter lang og veje helt op til 80 kg. Den adskiller sig på mange måder fra de andre stører ikke mindst i dens fødesøgning, den er nemlig filtrator som betyder at den svømmer rundt med åben mund og samler/filtrerer små spiselige partikler fra vandet, først og fremmest dafnier og andre smådyr. Da den kræver masser af foder, kan det være svært at fodre den ordentligt i havedammen. Dens naturlige fødeemner trives jo kun i grønt vand med mange svævende alger – lige det modsatte af, hvad man ønsker sig i sin dam. Heldigvis kan den vænnes til småt pillefoder og flagefoder, men det kræver lidt ekstra opmærksomhed, at holde spadestører sammen med andre fisk.

Huskeliste:

  • Stører er iltkrævende fisk, brug derfor en kraftig luftpumpe
  • Anvend det særlige synkende størfoder
  • Stører skal fodres hele vinteren

Fodertabeller

Denne tabel viser nogle omtrentlige forhold mellem koikarpernes længde og vægt. På den måde kan man få en idé om, hvor mange kilo fisk man har, og dermed hvor meget, man cirka skal fodre. BEMÆRK: Der er stor forskel på hanner og hunner, når de når en vis størrelse og alder, og det skal der tages højde for, når fiskene fodres. Der er også stor forskel på at holde fisk og så at opfodre karper, så de vokser og udvikler sig godt. De fleste havedamsejere vil naturligvis gerne have store og flotte fisk, og så skal de fodres rigeligt uden at overdrive. Kunsten er selvfølgelig at finde den rette balance, og det kan man kun lære ved at prøve sig frem og holde øje med sine fisk.

Fiskens længde i cm Fiskens vægt i gram
10 – 12 20
13 – 15 60
16 – 20 100
21 – 25 150
26 – 30 300
31 – 35 500
36 – 40 750
41 – 45 850 1.000
46 – 50 1.500 1.750
51 – 55 2.000 2.500
56 – 60 2.500 3.000
61 – 65 3.000 3.500
66 – 70 4.000 5.000
71 – 80 5.500 6.500
81 – 90 7.000 9.000
Over 90 8.500 12.500

                                                              hanner                             hunner

 

Fodermængde i procent af fiskens kropsvægt i forhold til vandets temperatur:

I dette skema kan man se det omtrentlige daglige behov en voksen koi har for foder i forhold til vandets temperatur. Ungfisk i vækst skal have en del mere og her kommer den personlige erfaring og fornemmelse for fiskenes behov til sin ret. Husk altid på, at filtersystemet skal være dimensioneret så det kan holde en rigtig god vandkvalitet også ved sommerens høje temperaturer, når der er behov for en ekstra kraftig fodring og vi kan få vores fisk til at vokse tilfredsstillende.

10 – 14 °C 0,25 %
15 – 17 °C 0,50 %
18 – 20 °C 0,75 %
21 – 22 °C 1,00 %
23 – 25 °C 1,00 %
26 – 27 °C 0,70 %
over 28 °C 0,50 %

 

 

Antal af daglige fodringer i forhold til vandets temperatur:

10 – 14 °C 1 gang
15 – 17 °C 2 gange
18 – 20 °C 2 – 3 gange
21 – 22 °C 3 – 4 gange
23 – 25 °C 4 – 5 gange
26 – 27 °C 3 – 4 gange
over 28 °C 2 gange

 

Eksempel 1: Til en typisk havdeam med 10 kg rimeligt udvoksede koi skal man, ved 22 °C fodre med 1% af kropsvægten, dvs. ca. 100 gram foder.
Hvis flokken derimod består af halvvoksne individer, der gerne skulle vokse sig store og flotte, kan man give helt op til 5% af kropsvægten, altså 500 gram om dagen – men det skal gøres af mange omgange,
Eksempel 2: I en lille dam har man typisk 8 koi på ca. 25 cm. Det svarer omtrent til en samlet kropsvægt på 1 kg, som altså betyder at de skal have cirka 10 gram ganget med 2-5 afhængigt af hvor tæt de er på at være udvoksede.

 

Huskeliste:

  • Tommelfingerregel: foderet skal være ædt op på få minutter
  •  Sund fornuft ved fodringen – karperne skal være velproportionerede

Utæt bassin

 

Hvis havedammen pludseligt taber vand hurtigere end sædvanligt, kan det være at den er blevet utæt eller at vandet løber over kanten et sted. På en luftig sommerdag kan der fordampe helt op til 1 cm i døgnet uden at det betyder at dammen er utæt. Nogle faktorer forstærker fordampningen, for eksempel åløb, springvand og et vandfald.

I en dam hvor vandstanden pludseligt falder meget, kan man prøve at mærke efter rundt langs hele dammens kant (husk evt. åløb!), for at se om folien er sunket så vandet derfor løber ud i haven – nogle gange kan det ikke ses, men det er nemt at mærke, for jorden er svampet og fugtig. Sådan et utilsigtet afløb ses som regel i forbindelse med nyanlagte damme, og det skyldes ofte at jorden langs kanten ikke er blevet stampet tilstrækkeligt. Heldigvis er det ikke så svært at rette op på, men det kræver en vis erfaring. Kontakt os, så giver vi gerne råd og vejledning om hvordan man kan gøre.

Er kanten i orden, bør du undersøge slangerne og samlingerne mellem de forskellige enheder.

Er kanten og slangerne i orden, kan der være hul i folien, og det skal selvfølgelig findes, før man kan gøre noget ved det. Hvis man har et åløb, så start med at slukke pumpen eller flyt returvandet ned til dammen. Hvis vandspejlet stabiliserer sig, findes utætheden et sted i åløbet eller i slangen der fører returvandet. Flyt returlangen til den nederste del af åløbet og start pumpen igen. Hvis vandspejlet et stabilt efter en dag eller to, flyttes slangen et stykke op af åløbet. På et tidspunkt vil vandet begynde at synke igen og så ved du hvor i åløbet folien er sunket eller der er hul. Hvis man har gravet returslangen ned, er det nemmest at købe et lille stykke slange, der er til at flytte rundt med.

Kan man udelukke en utæthed i returslange, åløb eller vandfald, så lader man vandstanden i dammen falde, indtil den ikke synker længere – hullet vil så være et sted rundt i vandkanten. En effektiv måde at finde hullet på er at skrubbe med en skuresvamp hele vejen rundt langs vandlinjen og et par cm højere.

De fleste moderne folier kan heldigvis lappes, men først skal årsagen til utætheden selvfølgelig fjernes – det er typisk en sten, trærod eller lignende under den gamle folie. Vil man lægge ny folie i dammen, og man vælger at lade den gamle folie ligge, er det meget vigtigt at man prikker huller rundt omkring i bunden på den gamle folie, således at der ikke kan dannes vandlommer imellem den gamle og den nye folie. Vandlommer ses som store bobler/buler i bunden af dammen. Husk også at fjerne alle småsten m.m. imellem den gamle og nye folie så der ikke opstår huller i den nye folie.

Huskeliste:

  • Find ud af hvilken folietype der er anvendt i dammen
  • Spørg forhandleren til råd ang. lim og fremgangsmåde