Halloween i Super Koi

Lørdag d. 14. og søndag d. 15. oktober holder vi halloween.
Vi har åbent som normalt fra kl.10:00 til 17:00 begge dage.
I denne weekend giver op til 50 % rabat på udvalgte fisk.
Alle de børn der er modige nok til at komme belønner vi med en slikpose med skræmmende godter.
Husk at besøge vores natudstilling som vi har lavet den ekstra spændende, så kig ind “I NATTENS MØRKE´´ hvis du tør………

!cid_image003_png@01D3437E

Smådyr i havedammen

En havedam er selvfølgelig et glimrende levested for en lang række af organismer, der ganske enkelt dukker op af sig selv. Og så kan man let komme til, at tænke på om det nu kan være et problem. I de tilfælde hvor det drejer sig om dyr, der lever som parasitter, kan det i sagens natur, give større eller mindre problemer.
Men der dukker tit forskellige laver, krebsdyr og småbiller op og her må man prøve at finde ud af, hvad er det er for nogle arter, det drejer sig om.

Man ser ofte larver af dansemyg (Chironomidae) i havedamme. Det er en ganske harmløs gruppe af myg. Larverne bygger et lille slamrør og i naturen udgør de en vigtig fødekilde for mange fisk.

Chi

 

 

 

Her ses de røde larver af dansemyg,når de er skyllet ud af deres rør.

 

En anden meget almindelig type af insektlarver, der kan ses både i naturen og i havedamme, er kvægmyggelarver (Simuliidae). Dem finder man hvor der er strømmende vand og  derfor ses de ofte i filtersystemer og f.eks. overfladeskimmere. Kvægmyg har et ubehageligt bid og en del personer viser allergiske reaktioner på biddet. Det er også en velkendt sag, at der jævnligt er problemer hos kvæg, når disse insekter forekommer i store mængder.

Sim

 

 


Larverne af kvægmyg ses ofte fremme på et fast underlag i strømmende vand

 

Som udgangspunkt kan man tage det helt roligt, når man ser forskellige smådyr i havedammen. Langt de fleste insektlarver, småbiller, krebsdyr osv. udgør en vigtig fødekilde i naturen og i vores damme vil det bestemt være en godbid for fiskene.
Sørg for at få skyllet larver af kvægmyg ud til fiskene, så de kan blive ædt. Der er ingen grund til at blive bidt af de voksne hunner hos denne gruppe insekter.

En type insekter man ofte ser på besøg i vores damme er vandkalve. De kommer ganske enkelt flyvende om natten og lander i dammen. Man ser jævnligt at de også lander på drivhuse, da de opfatter refleksionerne fra glasset som en vandoverflade.
Selvom om både de voksne vandkalve og deres larver er rovdyr, er der ingen grund til bekymring og skulle der dukke larver op, så er de blot et fodertilskud for fiskene.

ED0A6950.093848

 

 

 

Her ses et par af stor vandkalv (Dytiscus marginalis)

Ombytning af Oase Bitron Eco

I samarbejde med Oase tilbyder vi vores kunder, der har købt den tidligere model af Bitron Eco hos os (120, 180 og 240 W) en ombytning til den nye model.
Medbring garantibeviset og få den nye model udleveret uden beregning.
Kontakt os forudgående for en aftale af tidspunkt for ombytningen på telefon eller e-mail.

a532eb12fd

Besøg en spændende have i Jyllinge

Søndag, den 26/6-2016 kl. 15:00 – 17:00 er der mulighed for at se en rigtig fin havedam hos Torben og Aino. Vi håber at I har lyst til en hyggelig og informativ stund, hvor der er mulighed for en god snak om alle mulige emner angående etablering og drift af en større dam.
13460936_10210069854089730_

Besøgshaven har i 2010 etableret en dam på 30 m³ i direkte forbindelse med terrassen.
Fra et højere beliggende bed med 3,5m³ vand, ledes det rensede vand retur til dammen via en bæk.
Vandet holdes rent af et Sieve forfilter, og et Nexus 320 filter (gravitation) og 2 stk. 55W UVC-enheder for at holde vandet klart og frit for svævealger.
Rørsystemet er konstrueret således, at vandet fra filterrensningen er ført direkte til kloak. Vintersikring er ligeledes sat i system.
Fiskebestanden består af 18 Koi  og 2 stør.
I øvrigt har familien har 2 venlige hunde og en kat (af hensyn til evt. allergikere).
Vel mødt – Det er ejernes første Koi-anlæg og der er gjort både gode og dårlige erfaringer, som meget gerne deles med andre.

Vi ses på Finnjollevej 30, 4040 Jyllinge

Tilmelding til dette arrangement skal sendes til email: info@superkoi.dk
Der er plads til maksimalt 30 deltagere – så først til mølle…………..

I er naturligvis allesammen meget velkomne i Super Koi inden dagens spændende havebesøg.
13467452_10210069854129731_

Vandskift i havedammen – hvorfor nu det – og hvordan?

Uanset hvilken type af havedam man har, sker der en masse spændende og nødvendige processer i det lille økosystem man har skabt. Disse naturlige processer er ofte usynlige indtil det går galt.
Vi ved godt, at vores filtersystem skal fungere optimalt, hvis vores fisk skal trives og vokse sig store og flotte. For at dette kan realiseres er der masser af ting, man skal holde sig for øje. Her vil vi kigge lidt på en ganske simpel ting, der kan øge livskvaliteten for alle levende organismer i havedammen, nemlig vandskift.

Meget forsimplet kan man sige, at vandet bliver ”slidt” og derfor skal der fornyes en del med jævne mellemrum. En vigtig ting i denne sammenhæng er vandets karbonathårdhed (KH). Hvis karbonathårdheden bliver for lav (under ca. 5 KH), har vandet for ringe bufferkapacitet og der vil kunne komme alt for store udsving i pH-værdien til skade for både fisk og alle de andre levende organismer i dammen.
For at skabe stabile forhold skal der noget frisk vand i dammen.
Det kan anbefales at skifte ca. 10 % ugentligt i større damme (over 15.000 liter). I mindre damme vil ca. 20 % være passende?

Her i sommerens løb vil rigtigt mange haveejere bruge ret store vandmængder på at vande både prydplanter, grøntsager og græsplæner. Derfor skal man selvfølgelig slå to fluer med et smæk – brug vandet, der alligevel trænger til at blive skiftet, fra havedammen. Man får her både lidt blødere vand og lidt gratis næringsstoffer oven i købet. Man kan altså hurtigt tjene investeringen i en ny pumpe ind på besparelsen på vandregningen.

garden-classic-vorschau_02

teaser-anwendung-bewaessern

 

Vandskiftet er blevet meget enkelt og effektivt med de nye Oase ProMax vandings- og dykpumper

 

Kom ind i butikken og få en snak om de nye pumper og hør om mulighederne.

Karashigoi

Denne spændende sennepsfarvede koivariant hører til dem, der lettest bliver tamme og kommer for at tage mad fra hånden. De er også gode til at bringe ro i en gruppe fisk, der virker stressede.

SK-04-05-003

SK-19-05-216

Her er Per ved at håndfodre et stort eksemplar

SK-19-05-220Ofte udvikler denne variant en meget smuk gylden farve (sennep)

Ny stør i Super Koi

Kortsnudet stør (Acipencer brevirostrum). Vi har været heldige at få fat i nogle stykker af denne sjældne og spændende størart. Den lever i Nordamerika og bliver i naturen typisk 75 – 100 cm. Desværre er den truet i naturen, men vores individer er naturligvis opdrættet i fangenskab. Den er god i havedammen, da den ikke bliver så stor, som så mange andre arter. Som det ses, er dens mund ganske lille, så den skal have et passende synkefoder og den er selvfølgelig ikke nogen trussel mod dammens andre fisk.

SK-April-045 SK-April-037 SK-April-034

Leje af damstøvsuger

p5
Vi har tre forskellig typer af damsugere man kan leje.

Pondovac Classic der er basismodellen. Classic-modellen suger vand og skidt op i et kammer, og når kammeret er fyldt, stopper støvsugeren indtil kammeret er tømt i et afløb eller blomsterbed. Den passer fint til mindre damme. Pris: kr. 200,-/døgn.
Se mere her…

Pondovac 4, den mellemste model i serien. Denne model har en kraftigere motor end grundmodellen Pondovac Classic og kan derfor suge på dybere vand og hele tiden, også mens det beskidte vand ledes ud af afløbsrøret. Pris: kr. 300,-/døgn.
Se mere her….

Pondovac 5. Den nyeste dam-støvsuger fra Oase, har samme kraftige motor som Pondovac 4 og kan derfor suge på dybere vand og hele tiden, også mens det beskidte vand som noget nyt pumpes ud af afløbsslangen. Støvsugeren kan pumpe det beskidte vand væk i op til 3 meters højde. Pris: 400,-/døgn.
Se mere her….

Man kan reservere en ledig damstøvsuger i vores butik, så den er klar, når man vil afhente den. Kontakt os på e-mail: info@superkoi.dk eller telefon: 46 75 65 95 (tast fiskeafdeling)

Hvis man vælger at købe en damsuger ved afleveringen, fratrækkes udgiften til lejen fra den valgte models pris.

Ny super- damstøvsuger

41982_PF_PondoVac-5_001_F_l
Vi er glade for de første anmeldelser af den nye supereffektive Pondovac 5 fra Oase.
Kom ind i vores butik og få dit eget indtryk af maskinen. Den kan virkelig lette rengøring og vedligeholdelse af havedammen. Selvfølgelig koster ekstra god kvalitet lidt mere end en standardvare, men set over en årrække er det stadig en beskeden investering.
Det er jo meget sjovere at nyde havedammen end at skulle bruge masser af tid på vedligeholdelse.

Man kan sagtens sætte nye stører ud nu

Stører er ikke sarte, når det drejer sig om temperatur. Man skal blot huske, at de kræver en god vandkvalitet med et højt iltindhold. Det er fisk med et stort behov for foder, så man skal sørge for, at have størfoder på lager til disse spændende fisk.
Når vandtemperaturen kommer over 18 °C, bør man anvende en ekstra luftpumpe, så man er sikker på, at størene har tilstrækkeligt med ilt.
Man kan læse mere om stører her på vores hjemmeside……..

Lige nu har vi et godt tilbud på 3 stk. sibiriske stør til kun kr. 129,-

Byt til nyt

evo30_large.100930

Super Koi har i samarbejde med Evolution Aqua et rigtigt godt tilbud til dig!
Hvis kvartsglasset er gået stykker i løbet af vinteren og pæren alligevel skal skiftes (og det skal den som oftest, når man vil have optimal effekt i sit udstyr). Så aflever din gamle UVC-enhed defekt eller ej.

Vi bytter den nemlig til en ny så længe lager haves for følgende fordelagtige priser:

EVO 30w UVC normalpris: kr. 1.295,-   Ombytterpris: kr. 750,- UDSOLGT

EVO 55w UVC normalpris: kr. 1.595,-   Ombytterpris: kr. 875,- UDSOLGT

Bemærk at tilbuddet gælder uanset hvilket fabrikat du afleverer i bytte! 

Bor du langt væk, så kan du sende den gamle UVC-enhed til os og så sender vi den nye til dig – fragtfrit i hele Danmark

Stav-UVC-enheder er forbudt i Danmark

Af sikkerhedsmæssige årsager er de såkaldte “Stav-UVC-enheder” også kaldet “UVC-dyklamper” blevet forbudt i Danmark.

Loven foreskriver, at der skal være en automatisk afbryder monteret på alle UVC-enheder. Dette er naturligvis for at forhindre, at man kan se direkte ind i en tændt UVC-lampe. Da denne type af UVC- enheder ikke er indkapslet, kan man se direkte ind i en tændt enhed, hvilket kan give alvorlige øjenskader samt forbrændinger på huden. Så her har vi en lovforskrift, der øger vores sikkerhed.

Skildpadder i Superkoi

Nu hvor terrapiner ikke er lovlige, at handle med, holder vi selvfølgelig ikke disse skildpadder mere her i Super Koi. Vores lille vejledning kan stadig bruges, hvis man har lyst til at  forsøge sig med Europæisk Sumpskildpadde (Emys orbicularis).

Vi bliver tit spurgt om, hvorvidt skildpadder kan trives sammen med fiskene man har i sin havedam og her må man sige at det langt hen ad vejen sagtens kan lade sig gøre. Selvfølgelig skal fiskene lige vænne sig til de nye beboere og der kan da også blive snuppet en fisk i starten. Fisk er jo en del af skildpaddernes naturlige føde.

Hvis man vil forsøge sig med disse sjove og interessante dyr i sin egen have, er der nogle ting man skal sørge for er i orden. Skildpadderne er nogle udbryderkonger og derfor skal der være hegnet rundt om dammen på forsvarlig vis. For så vidt trives dyrene bedst i damme med naturlig bund og derfor er en lerbund bedre end en foliedam. Men de fleste har selvfølgelig anlagt deres havedam med en foliedug og her skal man være opmærksom på, at skildpadder er stærke dyr, der evt. kan lave skader på folien. Der må ikke være for stejle kanter, da skildpadderne rent faktisk kan drukne i visse tilfælde, når de ikke kan kravle op ad dammens glatte sider. Sørg for at der er nogle genstande dyrene kan bruge til at give fodfæste, så de kan komme op af dammen.
Dyrene er glade for solskin og de har godt af det naturlige UV-lys de kan få udendørs. Der skal derfor være egnede steder hvor de kan ligge og sole sig. Selvfølgelig skal de også kunne opsøge skygge, når det bliver for varmt og forskellige skjulesteder giver dem den fornødne tryghed.

I en dam med en god dybde (mindst 1 meter) kan skildpadderne gå i dvale om vinteren. Deres stofskifte bliver så lavt, at de kan overvintre på bunden af dammen. Desværre vil man kunne opleve, at nogle individer drukner om vinteren, hvilket må tilskrives de unaturlige forhold en kunstigt anlagt dam trods alt er.

Skildpadderne er altædende og de kan være hårde ved dammens planter, der ud over at kunne blive ædt også let kan blive revet op fra bunden. Hvis man har snegle, muslinger, vandinsekter, haletudser, frøer, krebs eller andre dyr, skal man være opmærksom på, at de bliver betragtet som føde.

Foderet til sumpskildpadderne kan bestå af fisk, vandinsekter, krebsdyr, regnorm m.m. Her kan man benytte en blanding af friske foderemner i kombination med frysetørret foder. De er f.eks. glade for både silkeorm og mysis. De tager også foderpiller til karper.

Det er ikke længere tilladt at importere rødøret terrapin til EU.  Der er selvfølgelig en god grund til, at man har stoppet importen af disse dyr og det er, at de bliver regnet for invasive og er uønskede i vores egen natur, hvor de selvsagt ikke hører hjemme. Så man skal huske på, at hvis man vil skille sig af med sumpskildpadder, så skal de afleveres til en godkendt modtager eller aflives hos dyrlægen. De kan gøre stor skade i vores natur, hvor de bl.a. æder vores, i forvejen, truede padder.  Mange steder i Danmark er der sat sumpskildpadder ud i naturen, fordi ejerne er blevet trætte af dem og det skal naturligvis undgås.

En anden spændende art er den europæiske sumpskildpadde (Emys orbicularis), der vel er den art, der passer bedst under vores himmelstrøg.

Emys

 

 

 

Ungt individ af europæisk sumpskildpadde

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Trivsel i havedammen – parasitter i fisk m.v.

 

Når man anlægger en have og i øvrigt holder dyr i det hele taget, er det en selvfølge, at man skal sørge for at dyrene trives.
Et minimalt kendskab til pasningen af havedammen og de fisk og evt. andre dyr man holder i den, må være et naturligt krav.
Selve dammen skal anlægges på en måde så fiskene kan trives i den. Den skal have en passende størrelse til de valgte arter og teknikken man benytter til at holde en god vandkvalitet skal være dimensioneret, så den passer til både dammens størrelse og til den mængde af fisk, man vælger at holde. Her kan det selvfølgelig betale sig, at planlægge det hele lidt til den øvre side, så man ikke efterfølgende løber ind i problemer med parasitter og sygdomme.
Det er vigtigt at man sørger for en passende vandkvalitet, således at fiskenes krav til opretholdelse af livet og ikke mindst en god trivsel opfyldes.
Vandet skal være rent, men i vores sammenhæng er det ikke så meget et spørgsmål om, om vandet er klart, men hvad det indeholder af evt. skadelige stoffer og organismer. Det er selvfølgelig rart, at kunne se sine fisk i noget klart vand, men uklarheder der skyldes uskadelige ting, har fiskene ikke problemer med. Bemærk dog at visse algetyper er skadelige for fiskene. Det vigtige er, at iltindholdet er højt, for selvom f.eks. karper har ry for, at kunne tåle et lavt iltindhold, er det bestemt ikke det samme, som de trives med det. Det kræver alt for stor en del af deres energi, at kompensere for denne tilstand, hvilket belaster deres immunforsvar og så bliver de lettere syge.
Filtersystemet skal sørge for, at affaldsstofferne bliver omsat, så der f.eks. ikke er for højt et indhold af bl.a. nitrit. Udskiftning af en del af vandet, kan ofte være en god idé. Man skal være specielt opmærksom i nyanlagte damme, efter en evt. medicinering, da bakteriekulturen og dermed omsætningen endnu ikke er tilstrækkelig og når man sætter nye fisk i dammen, da dette medfører en forøget belastning af filteret.
Ligeledes medfører for kraftig fodring en overbelastning, i det hele taget er det vigtigt, at fiskene får en passende mængde foder af god kvalitet. De skal jo vokse i et naturligt tempo og udvikle sig normalt med god form og fine farver, hvilket først og fremmest er genetisk bestemt.
Som alle andre dyr, lider fisk også under stress og det kan belaste deres immunforsvar for meget med en konstant stresspåvirkning.
I forbindelse med sygdomme i fisk og angreb af parasitter er det meget væsentligt at fiskene trives godt. En ellers sund og rask fisk med et effektivt immunforsvar har langt større mulighed for at blive frisk igen efter der evt. har været et problem.
Som en del af den daglige pasning af fiskene, skal man holde øje med, om de udviser en naturlig adfærd. Dvs. om de er livlige og nysgerrige, at de svømmer normalt og f.eks. ikke klapper finnerne ind til kroppen eller gnider sig mod faste overflader i dammen. Man skal holde øje med om alle dammens fisk tager deres foder og virker sultne.

Hvordan opstår sygdomme – hvor kommer de fra?

Hvis man er så uheldig, at man har syge fisk i sin havedam, skal man naturligvis prøve at finde ud af hvorfor problemet er opstået, så man kan undgå at det kommer igen.Først og fremmest skal man tænke på, om kravene til fiskenes trivsel er opfyldt, da der ellers meget lettere opstår problemer. Parasitter og sygdomme i koi og andre fisk kan komme fra mange forskellige kilder og kan desværre være vanskelige helt at undgå i et åbent system, som en havedam jo er. Afhængigt af problemets type kan det komme udefra på flere måder. En hyppig årsag er fugle, der bader og drikker i dammen. De kan komme fra andre damme eller vandhuller, hvor der er syge fisk og på den måde flytte problemet til vores havedamme. Der kan overføres sygdomme og parasitter med materialer fra naturen, så selvom det måske er fristende, at hente planter udefra, kan det betyde, at man får et problem med hjem. Levende foder kan være en kilde til spredning af sygdomme, selvfølgelig først og fremmest hvis foderet stammer fra søer med fisk. Fisk kan ofte være spredere af forskellige parasitter og her er det selvfølgelig vigtigt, at man kun anskaffer sig sunde og raske fisk. I visse tilfælde opbygger fisk immunitet overfor problemerne, men kan jo så være raske smittebærere af parasitter og sygdomme. Derfor er der en del eksempler på, at man har fisk i sin dam, der ser sunde og raske ud, når man så sætter nye fisk i dammen, bliver disse syge og man tror, at man har fået syge fisk. Men her er det altså de gamle fisk i dammen, der har båret problemet.

I alle damme er der masser af svampe og bakterier, som er en naturlig del af livet i og ved vandet. Langt de fleste er enten nyttige eller uskadelige, men når en fisk så får en fysisk skade f.eks. i forbindelse med flytning eller ved et parasitangreb, kan svampene og bakterierne blive et problem og nogle kan være direkte dødelige for fiskene. Kendskabet til forskellige typer af virus er endnu ikke så stort, men desværre findes der meget problematiske vira, der kan dukke op i vores havedamme. Her er der også mange forskellige spredningsmuligheder.

Man bør først og fremmest sørge for gode forhold og passe sine fisk korrekt, så man på den måde har fisk med et effektivt immunforsvar, da trivsel er helt grundlæggende for at undgå problemer.
Anskaffer man sine fisk fra en seriøs forhandler, hvor fiskene regelmæssigt kontrolleres, er risikoen for at få syge fisk med hjem ikke stor og pakkes fiskene ordentligt med ilt og transporteres de fornuftigt, behøver de ikke at blive unødvendigt stressede undervejs.

I de efterfølgende afsnit kan man finde informationer om de almindeligste problemer.

Bakterier

Bakterier er encellede organismer uden cellekerne. Der findes et ekstremt stort antal arter, der forekommer i ferskvand. Heldigvis er langt de fleste bakterier, der forekommer på fisk ganske harmløse og man skal også huske på, at omsætningsprocesserne i vores damme skyldes gavnlige bakterier, der kan nedbryde affaldsstoffer. Det er sjældent at bakterielle problemer opstår som en primær infektion, ofte optræder de sygdomsfremkaldende bakterier i forbindelse med skader på fiskenes overflade. Det kan være i forbindelse med transport, hvis parasitter har skadet fiskenes slimlag, eller fysiske skader fiskene har pådraget sig af en eller anden årsag. Grundlæggende er vores fisk godt beskyttet af deres slimlag, men når dette skades af dårlig vandkvalitet (for meget ammoniak, nitrit, slam i dammen) eller de førnævnte årsager, så har de skadelige bakterier mulighed for at angribe fiskene. Generelt er bakterier ganske små og de kræver en speciel mikroskoperingsteknik at undersøge. De kan formere sig ved deling i et meget højt tempo og derfor kan et alvorligt bakterieangreb udvikle sig meget hurtigt. Man skal være opmærksom på at visse bakterier (f.eks. Mycobakterium) fra fiskene kan overføres til mennesker (zoonose) og give ret alvorlige infektioner.

Symptomerne er oftest: tilstedeværelsen af sår på fiskene, dette kan starte med at et skæl hæver sig fra kroppen og udvikler sig til et sår. Fiskene kan være meget oppustede, hvilket kan medføre en næsten koglelignende skælrejsning eller udstående øjne. Man vil tit se, at fiskene bliver afmagrede, har en anderledes flokadfærd, de mangler ædelyst og der kan optræde synlige blodårer på hud og gæller.

Svamp – Fiskeskimmel (Saprolegnia)

Der findes flere hundrede arter af svampe, der kan inficere fisk, hvor fiskeskimmel (Saprolegnia) er den mest udbredte. Svampen kan inficere både æg, larver og voksne fisk. Den formerer sig med sporer, der kan spredes vidt omkring. Det er oftest som sekundært problem at fiskeskimmel optræder, f.eks. i forbindelse med fysiske skader eller sygdomme. Ved parasitære sygdomme er fiskenes overflade åben for svampeangreb og et svampeangreb i den forbindelse kan svække fiskene yderligere.  Fiskeskimmel ses som hvidlige vatagtige belægninger, der kan forekomme i både gæller og på hud og finner. Svampen kan trives fra ca. 2 – 33 °C og er ofte et problem ved lave temperaturer, når fiskenes immunforsvar er mindre aktivt. Hvis angrebet får lov til at brede sig for meget, vil det være dødeligt for fiskene. Under et mikroskop vil man kunne genkende de trådagtige hyfer svampen består af.

Symptomerne er oftest: fiskene klemmer deres finner ind til kroppen, deres overflade kan få et gråligt skær, atypisk stimeadfærd og manglende ædelyst. Disse symptomer minder meget om begyndelsen til et angreb af parasitter. De vatagtige belægninger optræder, når svampen har angrebet fisken ret kraftigt. Ind i mellem ses det, at belægningerne bliver grønlige af algevækst.

Hvide Pletter – Fiskedræber

Ichthyophtirius multifilis er det videnskabelige navn på en af de almindeligste parasitter hos fisk. Det er en encellet såkaldt ciliat (fimredyr). Den ses specielt hyppigt i forbindelse med temperatursvingninger (forår, efterår, store vandskift) og den kan trives mellem 4 °C og 32 °C. Parasitten har en ret kompleks livscyklus og behandling kan kun foregå i det fritsvømmende stadie. De voksne parasitter kan ses med det blotte øje, som små hvide punkter på fiskenes overflade, hvor de sidder godt beskyttet. I de fleste tilfælde skal behandlingen foregå i flere gange for at udrydde parasitten. En del fisk, der overlever et angreb, bliver immune overfor denne parasit. Dette indebærer, at fiskene kan være raske smittebærere af hvide pletter.
Symptomerne er oftest: synlige hvide pletter (som små saltkorn), fiskene gnider sig mod underlaget, sløvhed og manglende appetit.

 Fløjlssyge – Piscinoodinium

Denne pæreformede flagellat medfører det man kalder fløjlssyge, da der opstår en fløjlsagtig belægning på de inficerede fisk. I starten ses ofte ganske små pletter, mindre end ved angreb af fiskedræber, senere ses de ofte gullige belægninger.  Den voksne parasit hæfter sig til fiskenes skind og gæller og hvis angrebet starter i gællerne kan det være vanskeligt at se inden angrebet er blevet alvorligt. Når parasitten forlader fisken, synker den til bunden og danner en cyste, der så efter en delingsfase optræder i en fritsvømmende form, der leder efter en ny vært. Flagellaterne er typisk fra 20 – 100 µm og kræver mikroskop for at iagttages. I modsætning til de fleste andre parasitter er Piscinoodinium ikke bevægelig. Man skal være opmærksom på, at denne parasit kan formere sig meget hurtigt og derved medføre så alvorlige angreb, at fisken kan dø.

Symptomerne er oftest: fisken gnider sig mod underlaget for at komme irritationen til livs, de bliver sløve og kan klappe finnerne ind til kroppen. Ved alvorlige angreb i gællerne kan fiskene dø af kvælning.

Costia

Denne parasit hedder Ichthyobodo necator, men kendes bedst under det tidligere navn Costia. Den forekommer i to stadier, dels i en nærmest bønneformet fritsvømmende type og dels i en mere pæreformet udgave, der sidder fasthæftet på fisken, hvor den her ernærer sig af fiskevæv. Ichthyobodo necator er en ganske lille flagellat (typisk ca. 10 µm), hvilket kræver et godt mikroskop, når den skal findes. Den trives lige fra 2 °C – 30 °C og kan derfor være aktiv hele året. I den fritsvømmende form skal parasitten finde en ny vært inden for et par timer, ellers dør den. Ud over at være i stand til at formere sig ekstremt hurtigt ved simpel deling, kan denne flagellat også optræde i en cysteform, der kan tåle udtørring over længere perioder. Så man kan altså ikke fjerne den fra net og andet grej ved udtørring. Da Ichthyobodo necator dør ganske hurtigt på en død fisk, er det vigtigt, at undersøgelsen bliver foretaget på levende fisk.

Symptomerne er oftest: en forøget slimproduktion, der kan give et gråligt eller mælket skær på fiskenes overflade. Finnerne klemmes ofte ind til kroppen og fiskene klør sig mod underlaget. Følgeskaderne i gællerne giver en utilstrækkelig optagelse af ilt og fiskene kan snappe luft ved overfladen.

Chilodonella

Disse encellede fimredyr (ciliater) er ganske små (omkring 40µm) og kan derfor kun ses ved hjælp af et mikroskop. Parasitten kan både findes på fiskens hud og gæller. Den har en noget oval form og har en glat overside og har cilier (fimretråde) på bugsiden. Chilodonella kan trives indenfor et stort temperaturområde, men har et optimum mellem 5 °C – 10 °C, hvilket desværre kan give den en fordel om foråret, når fiskenes immunforsvar endnu ikke er helt på toppen. Denne parasit kan optræde i et dvalestadie i en længere periode og så blive aktiv igen, når forholdene er passende. Ved mindre angreb dør fiskene ikke, men der kan banes vej for sekundære infektioner med bakterier og svampe via skaderne parasitterne har forvoldt.

Symptomerne er oftest: fiskene bliver sløve grundet iltmangel, da de ikke kan optage tilstrækkeligt med ilt over de skadede gæller, det ses ofte at fiskene snapper efter ilt i vandoverflade. Finnerne kan være klappet ind til kroppen og der kan jævnligt ses en mælket overflade grundet en forøget slimproduktion. Ofte vil fiskene gnubbe sig mod underlaget.

Trichodina.

Denne parasit hører til fimredyrene også kaldet ciliater og i Trichodina-slægten er der beskrevet over 100 arter. Det er små encellede organismer, der lever på fiskenes overflade, både i gællerne og på krop og finner. De lever af bakterier, organiske partikler og hudrester fra fiskene. Det er ganske små dyr, der kræver mikroskop for at ses. Trichodina er aktive året rundt og kan reproducere sig fra 4 ° – 30 °C. Parasitterne er i konstant bevægelse og kan forårsage skader på fiskenes hud og i gællerne. Ved en lav koncentration er Trichodina kun til irritation for fiskene, men de mekaniske skader giver lettere adgang for bakterie- og svampeinfektioner. Ved kraftige angreb kan fiskenes gæller skades i sådan en grad, at de kan dø af kvælning. Oftest optræder Trichodina i vand, der er kraftigt belastet og har et højt bakterieindhold, hvilket let kan forekomme i specielt vores koidamme og særligt, hvis man ikke holder dammen passende ren.

Symptomerne er oftest: fiskene opholder sig passive ved bunden for at bruge så lidt ilt som muligt, ved kraftigere angreb vil de forsøge at snappe luft ved overfladen. Der kan jævnligt ses en hvidlig belægning grundet en kraftigere slimproduktion, som følge af irritationen fra parasitterne.

Ikter

De monogene parasitter Gyrodactylus og Dactylogyrus hører til en dyregruppe man kalder fladorme. Gyrodactylus er en hudparasit og Dactylogyrus er en gælleparasit. Begge slægter har et karakteristisk udseende og kan let ses i et mikroskop. Det er ret store parasitter (op til ca. 0,3mm) og de kan nogle gange anes med det blotte øje. Begge typer hæfter til værtsfisken med nogle karakteristiske kroge. Dactylogyrus kan kendes på, at den har fire øjenpletter, der kan ses i et mikroskop. Slægterne adskiller sig bl.a. ved at Gyrodactylus er levendefødende (i et mikroskop kan man ofte ses juvenile individer inde i de voksne), mens Dactylogyrus er æglæggende. For begge slægter gælder det, at deres larver kun kan overleve i få timer uden en værtsfisk, mens de voksne kan klare sig op til en uge. For det meste er et angreb af Dactylogyrus det mest kritiske, da fiskene ikke kan ånde normalt. Dårlig vandkvalitet fremmer parasitternes spredning.

Symptomerne er oftest: manglende appetit, sløvhed og fiskene gnubber sig mod underlaget. Ofte vil fiskene hænge ved overfladen og snappe efter luft ved angreb af gælleparasitter.

Ankerorm – karpelus

Både ankerorm og karpelus er et par grupper af parasitter der hører til krebsdyrene. De kan skabe alvorlige problemer for de angrebne fisk og man skal selvfølgelig forebygge og behandle eventuelle angreb af disse parasitter. Lernaea er en slægt af ankerorm med flere lignende arter. De er normalt ikke artsspecifikke og derfor kan den samme art optræde hos alle vores forskellige fisk i havedammen.
Det er en type af parasitter uden mellemværter, hvor de to køn parer sig på fiskens overflade og derefter dør hannen. Hunnen borer sig herefter ind i fisken og danner det ankerformede fastholdelsesorgan, der har givet parasitterne deres navn. Herefter udvikles der et par ret iøjefaldende ægsække uden på fisken, de kan blive op til ca. 20 mm lange. Når æggene klækker gennemgås en udvikling med flere stadier af både fritsvømmende og parasitiske larvestadier. Hvis hunnen bliver siddende fasthæftet i fisken, kan den producere yderligere ægsække. De kan ikke gennemføre forplantningen under 15 °C.
De voksne hunner er vanskelige at behandle i mod og bør derfor omhyggeligt fjernes og man bør ligeledes desinficere sårene på fiskene. Man ser meget ofte sekundære problemer med angreb af svampe og bakterier i forbindelse med ankerorm. De efterladte sår kan være længe om at heles.
Alle stadier af denne parasit er følsom overfor udtørring og er døde efter et døgn.
Symptomerne er oftest: fisken gnider sig mod underlaget for at komme irritationen til livs, ved kraftige angreb bliver fiskene sløve og kraftige angreb i gællerne giver åndenød. Bemærk også at man kan se de voksne parasitter med det blotte øje, men ikke tidlige stadier i fiskenes gæller.

Karpe-pox

Denne virus kaldes også for cyprinid herpesvirus 1 og må ikke forveksles med KHV (koi herpesvirus). Det drejer sig om en forholdsvis harmløs virusinfektion, der dog kan medføre dødsfald hos små ungfisk. Ved svære angreb kan gællerne eller munden blive blokeret. Sandsynligvis vil en inficeret fisk bære smitten i sig resten af livet, men heldigvis er den en sygdom, der i de fleste tilfælde kun giver en forøget slimproduktion. Det er tilsyneladende genetisk bestemt om fiskene er modtagelige overfor virussen. Karpe-pox udvikler sig mest ved lave temperaturer og ses oftest om vinteren og om foråret.

Symptomerne er oftest: alt fra ganske små hvidlige pletter på finner og hoved af fiskene til større slimdannelser, der kan ligne at fisken er blevet dryppet med grålig eller hvid stearin. I ekstreme tilfælde kan områderne flyde sammen og danne store sammenhængende plamager på fiskene.

Padder i havedammen

 

Når man anlægger en havedam, kan der selvfølgelig være mange forskellige måder både at anskue projektet på og på hvordan det gøres i praksis.

Mange haveejere kan heldigvis godt lide, at det hele kommer til at virke så naturligt som muligt og det er da også i den type have, at man lettest får et rigt og varieret dyreliv og her i blandt padderne.

Vi har kun et fåtal af hjemmehørende arter (14) og flere af dem er sjældne og forekommer kun i en mindre del af landet. Vi har dog fire arter, som stadigvæk er rimeligt almindelige og hvor det er sandsynligt, at de dukker op i og ved havedammen ganske af sig selv. I hvert fald hvis der er en naturlig forekomst i nabolaget. Padder er nemlig gode til at opspore nye områder og levesteder og de bliver tiltrukket af vores havedamme. De fire arter det drejer sig om er:

  • Skrubtudse
  • Grøn frø
  • Butsnudet frø
  • Lille vandsalamander.

Skrubtudse (Bufo bufo) er udbredt over næsten hele landet. Hunnerne kan blive over 10 cm lange, mens hannerne er nogle cm mindre. De er lette at kende på deres for det meste tørre hud med en masse vorter.  De er nogle ret plumpe dyr med korte ben og selvom de hører til springpadderne, er de bedst til at kravle rundt. I nakken bag øjnene har de to ret tydelige giftkirtler, der beskytter dem mod angreb fra mange potentielle fjender.
Langt størstedelen af året er de landlevende, men i det tidlige forår, når vandtemperaturen er ca. 8 °C, vandrer de til ynglevandhullerne og man vil kunne se hannerne omklamre hunnerne (amplexus). I løbet af få dage vil de lægge deres ca. 3.000 æg, antallet afhænger af hunnens størrelse, i nogle lange ægstrenge. Herefter går de på land og vil leve som landdyr frem til næste ynglesæson. Deres føde består af mange forskellige hvirvelløse dyr bl.a. insekter og deres larver, bænkebidere, tusindben, edderkopper, nøgensnegle og regnorm. De unge frøer tager også mider og bladlus. Så ud over at være et hyggeligt og naturligt indslag i vores haver, er skrubtudserne bestemt ganske nyttige. Hvis der er rigeligt med føde, vil man ofte se tudserne være meget stedfaste og man ser dem da ofte i ældre drivhuse, hvor det har været muligt for dem at komme ind.
Da både de voksne dyr og haletudserne er giftige, er der ikke ret mange fisk, der æder dem. Så de kan oftest få en del unger på land selvom om der er fisk i dammen. Skrubtudser kan godt kvække, men gør det sjældent og de er ikke så højlydte.

Grøn frø (Pelophylax esculentus) er udbredt over det meste af landet. Det er en stor frø med kraftige springben og den kendes let på sin grønne farve. Farven kan variere noget, men den yderst sjældent forveksles med de brune frøarter. Hannerne bliver godt 5 cm lange og hunnerne kan bliver over 10 cm.
Det er en art, der tilbringer meget tid i vandet, så vi kan have glæde af den i vores damme til ret langt hen på sommeren. Da denne frø er ret varmekrævende, vil den først være rigtigt aktiv i maj måned, hvis det drejer sig om en kold sæson.  Hunnerne kan lægge op til ca. 8.000 æg, de bliver for det meste afsat på vandplanter og lignede lidt under vandoverfladen. De afsættes i klumper med et meget varierende antal æg. Afhængigt af vandtemperaturen klækker de på en til to uger. Haletudserne er ret store, men i modsætning til skrubtudsens haletudser, ikke giftige, så der bliver ofte ædt en masse, hvis der er fisk i dammen. Er der passende områder med kraftig plantevækst på lavt vand, er muligheden for at nogen overlever selvsagt større. Haletudserne kan blive meget store, i visse tilfælde over 10 cm lange.  De små haletudser lever af alger og bakteriemateriale, mens de større også tager smådyr.
Frøerne overvinter både på land og under vand.
Den grønne frø er ret højrøstet og den kan kvække over en længere periode, både om dagen og om natten.
Pelophylax-esculentus-22-05

 

 

Grøn frø i havedammen

 

 

Butsnudet frø (Rana temporaria) er den almindeligste brune frøart i Danmark. Hunnerne kan blive op til ca. 9 cm lange, hannerne lidt mindre. Frøerne er som navnet siger brunlige, men der kan være ret stor variation i farven. Arten virker lidt mere plump end de andre brune frøer, men de kan være lidt svære at skelne fra hinanden. De er kun i vandet om foråret, når de opsøger deres ynglevandhuller og dermed også vores havedamme. Oftest bliver de op til 6.000 æg lagt ca. midt i april og yngleperioden er ret kort. De kan kun yngle i damme med fisk, hvis der er godt med plantevækst på lavvandede områder, hvor haletudserne kan skjule sig. De æder alle mulige smådyr af passende størrelse og er dermed et nyttigt dyr i vores haver. De kan være aktive helt ind i efteråret, hvor de æder så meget som muligt, for at være klar til overvintringen, der både kan være på land og i vandet.
De kvækker ikke så højt og perioden er begrænset.
Holmegaard-09.04.15-072

 

 

 

Butsnudet frø

 

Holmegaard-09.04.15-061

 

 

 

Butsnudet frø
Bemærk variation i forhold til det øverste billede

 

Holmegaard-09.04.15-112


 

 

Butsnudede frøer i fuld gang med æglægningen

 

Holmegaard-09.04.15-117


 

 

Spidssnudet frø er den art den butsnudede frø oftest forveksles med
ED0A6857

 

 

 

Springfrø er den første brune frø man ser om foråret – den kan dukke op allerede i februar/marts.

ED0A6933

 

 


Om natten er det oftest lettest at       iagttage springfrøerne – her et par i klamrestilling (amplexus) på ca. 40 cm vanddybde.
ED0A6833

 

 

 

Springfrøernes karakteristiske ægklump

 

Lille vandsalamander (Lissotriton vulgaris) er stadig en ret almindelig art i det meste af Danmark, men ligesom de andre paddearter, er den i tilbagegang af flere årsager. Den bliver op til små 10 cm lang inkl. hale og er specielt i yngletiden meget flot farvet og hannerne udvikler her en tydelig kam på ryggen, der ikke er afbrudt ved haleroden. På bugen er salamanderne orange med sorte pletter, mest tydeligt hos hannerne, hunnerne har mindre pletter. Fra marts til maj opsøger salamanderne deres ynglevandhuller og hunnerne lægger op til ca. 300 æg. I juni går de på land igen og udover yngletiden er de landlevende. I landfasen ser man dem ikke så ofte, da de er nataktive.  De kommer mest frem når det er lunt og fugtigt i vejret for at søge føde. De tager alle mulige forskellige smådyr med en passende størrelse. De bliver ofte selv bytte for snoge, hejrer, pindsvin, men desværre også for huskatte. De trives bedst i lune lavvandede damme med en god soleksponering. I damme med fisk skal der være mange lavvandede gemmesteder, for at der overlever nogle unger.
Lille-vandsalamander

Han af lille vandsalamander i yngledragt

 

Padder i havedammen
De fleste havedamejere holder fisk i deres damme og ofte er fiskene den egentlige grund til at anlægge dammen. Da fisk og padder ikke trives alt for godt sammen, af den simple grund at fiskene ofte æder larverne og haletudserne, må man overveje hvordan man kan tilgodese den lidt større mangfoldighed, som, padderne er med til at give livet i haven.
Holder man karper og anlægger sin dam, så disse spændende fisk trives bedst muligt, vil der ofte være nogle stejle eller lodrette brinker og få eller ingen planter. I sådan en dam trives padderne selvfølgelig ikke, men så kan man f.eks. anlægge en ekstra dam med lavt vand der giver levesteder til padderne. Hvis man har anlagt et område til filtrering og rensning gennem en rodzone, kan man lade en del af dette være åbent vand, hvor padderne så vil kunne opholde sig og yngle. Selvom en del af afkommet nok vil havne ude i selve dammen og derved blive et fodertilskud til karperne, vil der nok også være nogen, der går på land og er med til at holde havens paddebestand ved lige. I havedammen med få og små arter af fisk, har padderne væsentligt større chance for at klare sig. Hvis man sørger for lavvandede område med god plantevækst vil både salamandre, skrubtudser og frøer kunne finde egnende levesteder.
Hvis man vil lave det helt ideelt, kan man anlægge en dam udelukkende til naturlige, hjemmehørende arter. Det kan jo sagtens lade sig gøre at integrere sådan en dam ved siden af en dam planlagt til fisk.

Levesteder
Der er god grund til at give padderne et ekstra levested, da de er trængt i vores rester af dansk natur. De mange opfyldninger af vandhuller og dræning af deres naturlige levesteder er vel hovedproblemet. Der er ofte problemer med tilgroning af levestederne, der bliver plantet til rundt om deres levesteder, så vandhullerne bliver skygget og for kolde til, at de kan yngle. Der bliver sat fisk og ænder ud og endelig er overgødskning og brug af sprøjtemidler med til at disse arter er i tilbagegang. Selvom om vi haveejere ikke kan kompensere for tabet af naturlige levesteder, kan vi være med til at give dyrene et kærkomment supplement.

Hvordan får man padder til dammen?
Generelt er vores padder rigtigt gode til at finde nye mulige levesteder og de kommer ganske enkelt af sig selv. De kan på flere kilometers afstand opfatte, at der er et vandhul og så vil de opsøge det. Husk at padderne er fredede og man ikke må indsamle dem. Dog må man samle lidt æg eller yngel af de fire almindelige arter, men efter deres forvandling til voksne dyr, skal de bringes tilbage til levestedet. Det er vigtigt, at man ikke flytter rundt på padderne i vores natur, da man derved dels kan få flyttet nogle gener på en uønsket måde og dels kan overføre nogle sygdomme, som padderne desværre kan rammes af. Det er dog ikke nogen sygdomme, der kan angribe fisk eller andre dyr.

Hvis padderne skal trives godt i haven og betragte det som et blivende levested, er det bedst hvis haven ikke er alt for velfriseret, eller at man anlægger et ”vildt” område. Man skal også tænke på, at disse dyr har brug for et sted at overvintre, så der må gerne være stensætninger eller bunker af sten, kompost- og kvasbunker eller andre egnede steder til overvintringen. I det hele taget kan det være fint med et sted til grene, plantedele osv.  Dette kan jo også sagtens planlægges når man laver sin have og kan man ikke lide at kigge på et lidt vildt område, kan det anlægges bag ved en passende beplantning, så det ikke springer i øjnene. Der bliver ganske enkelt skabt et grundlag for, at mange forskellige arter kan trives bedre i haven, når man anlægger sådan en mikrohabitat.

Padderne som nyttedyr
Mens padderne endnu er i ungestadiet som larve eller haletudse, tager de en hel del smådyr i vandet og æder en lille smule alger, men man skal nok ikke regne med, at kunne se den stor forskel. Forsvinder der nogle larver fra stikmyggene, er det selvfølgelig meget rart. Så snart dyrene går på land, tager de masse af insekter og andre hvirvelløse dyr. Så mængden af fluer, myg, bladlus, biller, snegle, larver, orme bliver formindsket. Selv unge dræbersnegle og deres æg kan padderne tage. Der er altså mange gode grunde til at gøre vores haver mere paddevenlige. Det er ganske enkelt både sjovt og lærerigt, at iagttage den slags dyr, vi er med til at give dem lidt af deres manglende levesteder tilbage og desuden gør de nytte, ved at æde noget af det vi betragter som skadedyr i vores haver.

Padder – Filtersystemer
En gang i mellem oplever man, at der er padder i havedammens filter eller i en filtergrav. Ofte kan padderne selv komme op, hvis det er muligt at placere en eller anden mulighed for klatrevej og ellers skal man selvfølgelig tage dem op og og sætte dem ud i haven ved siden af dammen. I sjældne tilfælde bliver der lagt så mange æg i dammen, at det kan blokere et forfilter eller selve filteret. Her bør man flytte æggene til det nærmeste naturlige vandområde, så man på den måde giver padderne en mulighed for stadig at vedligeholde eller måske ligefrem, at forøge bestanden en lille smule. Oftest vil det være butsnudet frø, der med sine mange ægklumper, der flyder rundt på overfladen, kan være skyld i dette. Men i stedet for at blive irriteret over en lille smule ekstra arbejde, kan man ganske enkelt glæde sig over, at haven er et attraktivt levested for vores trængte natur.
Hyla-1

 

 

Nogle få steder i Danmark kan man være så heldig at opleve løvfrøen i naturen.